Pressemeddelelse

Et Solsystem i sin vorden?

To planeter er i færd med at dannes i skiven om en ung stjerne

24. marts 2026

Astronomer har observeret to planeter under dannelse i skiven omkring den unge stjerne med katalognavnet WISPIT 2. Tidligere har forskerne set een planet, men ved hjælp af teleskoper fra European Southern Observatory (ESO) har de nu fået bekræftet, at der er en mere. De nye observationer og den særlige struktur i skiven omkring stjernen tyder på, at WISPIT 2-systemet ligner et ungt Solsystem som vores eget.

"WISPIT 2 repræsenterer det bedst kig tilbage i vores egen fortid indtil nu," siger Chloe Lawlor, som er PhD-studerende ved Galways universitet i Irland, og som er hovedforfatter til den artikel, som offentliggøres i dag i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters. 

Systemet her er blot nummer to af kendte systemer, hvor to planeter direkte ses under dannelse omkring deres værtsstjerne. Det andet system kaldes PDS 70. Til forskel fra det system har WISPIT 2 dog en meget udbredt skive med planetdannelse, hvor der er klare gab og ringe. "Disse strukturer tyder på, at der i øjeblikket er flere planeter under dannelse, og dem vil vi så efterhånden kunne observere," siger Lawlor.

"WISPIT 2 er for os et vigtigt laboratorium, hvor vi ikke blot kan observere dannelsen af en enkelt planet, men oven i købet et helt planetsystem," siger Christian Ginsky, som er medforfatter til artiklen, og som også forsker ved Galways universitet. Med denne slags observationer stiler astronomerne efter bedre at kunne forstå hvordan babyplanetsystemer udvikler sig til mere voksne systemer, som for eksempel vores eget.

Den første nyfødte planet, som er fundet i systemet – med navnet WISPIT 2b – blev opdaget sidste år. Den har en masse på næsten fem gange mere end planeten Jupiter, og den kredser om centralstjernen i en afstand, som er omkring 60 gange større end afstanden imellem Jorden og Solen. "Denne opdagelse af en ny verden under dannelse viste virkelig hvad vore nuværende instrumenter kan klare," siger Richelle van Capelleveen, som er PhD-studerende ved Leiden Observatoriet i Nederlandene, og som stod for den tidligere artikel. Efter at et yderligere objekt blev fundet nær ved stjernen [1], bekræftede observationer med ESOs Very Large Telescope (VLT) og VLT Interferometeret (VLTI), at der var tale om en planet. Den nye planet – WISPIT 2c – er fire gange tættere ved centralstjernen, og den er dobbelt så tung som WISPIT 2b. Begge planeter er gaskæmper af samme type som de ydre planeter i vores Solsystem.

Til bekræftelsen af WISPIT 2c's eksistens brugte forskerholdet instrumentet SPHERE på ESOs VLT, som kunne tage et billede af objektet. Dernæst brugte forskerne instrumentet GRAVITY+ på VLTI for at få bekræftet, at objektet faktisk var en planet. "Det var kritisk for vores resultat, at vi kunne bruge den nylige opgradering til GRAVITY+. Uden den ville vi ikke have kunnet få så tydelig en bekræftelse af planeten så tæt ved dens stjerne," siger Guillaume Bourdarot, som er medforfatter og forsker ved Max Planck Instituttet for Ekstraterrestrisk Fysik i Garching i Tyskland.

Begge WISPIT 2-planeterne befinder sig i tydelige mellemrum i den skive af støv og gas, som omkredser den unge stjerne. Disse åbninger skyldes planeternes udvikling: Partikler i skiven samler sig, deres tyngdekraft trækker mere stof til, indtil en tidlig planet dannes. Det tilbageværende stof til begge sider for hver åbning danner tydelige støvringe i skiven.

Ude over de åbninger, som de to planeter befinder sig i, er der mindst en mindre åbning længere ude i WISPIT 2s skive. "Vi har en mistanke om, at der kan være en tredje planet, som er i færd med at skabe denne åbning," siger Lawlor, "og den er muligvis lige så tung som Saturn, fordi åbningen er meget smallere og ikke så dyb". Forskerne er ivrige efter at komme til at foretage opfølgende observationer, og Ginski bemærker at "med ESOs kommende Extremely Large Telescope vil vi måske kunne tage et direkte billede af sådan en planet."

Noter

[1] De første antydninger af, at der måtte være en planet nummer to kom fra observationer med instrumentet MagAO-X på 6,5 m Magellan teleskopet i Chile, som drives af Arizonas universitet, og kameraet LMIRcam på Large Binocular Telescope Interferometer, som drives af Virginias universitet i USA.

Mere information

Forskningsresultaterne her offentliggøres i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters. 

Forskerholdet består af C. Lawlor, (School of Natural Sciences, Centre for Astronomy and Ryan Institute, University of Galway, Irland [Galway]), R. F. van Capelleveen (Leiden Observatory, Leiden University,Nederlandene [Leiden]), G. Bourdarot (Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland [MPE]), C. Ginski (Galway and Center for Astronomical Adaptive Optics, Department of Astronomy, University of Arizona, Tucson, USA [CAAO]), M. A. Kenworthy (Leiden), T. Stolker (Leiden), L. Close (CAAO), A. J. Bohn (Leiden), F. Eisenhauer (MPE and Department of Physics, Technical University of Munich, Garching, Tyskland), P. Garcia (Faculdade de Engenharia, Universidade do Porto, Portugal and CENTRA – Centro de Astrofísica e Gravitação, IST, Universidade de Lisboa, Portugal), S. F. Honig (School of Physics and Astronomy, University of Southampton, United Kingdom), J. Kammerer (European Southern Observatory, Garching, Tyskland), L. Kreidberg (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Germany), S. Lacour (LIRA, Observatoire de Paris, Université PSL, CNRS, Sorbonne Université, Université de Paris, Meudon, Frankrig), J.-B. Le Bouquin (Univ. Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), E. Mamajek (Jet Propulsion Laboratory, California Institute of Technology, Pasadena, California, USA), M. Nowak (LIRA), T. Paumard (LIRA), C. Straubmeier (1st Institute of Physics, University of Cologne, Tyskland, N. van der Marel (Leiden) and the exoGRAVITY Collaboration. 

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT/I
• Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores særlige website og press kit
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog in your language 
• For forskerne: Har du en god historie, så send os et tip.

Kontakter

Chloe Lawlor
University of Galway
Galway, Ireland
E-mail: c.lawlor13@universityofgalway.ie

Christian Ginski
University of Galway
Galway, Ireland
E-mail: christian.ginski@universityofgalway.ie

Richelle van Capelleveen
Leiden Observatory, Leiden University
Leiden, the Netherlands
E-mail: capelleveen@strw.leidenuniv.nl

Guillaume Bourdarot
Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching, Germany
Tel: +498930000-3295
E-mail: bourdarot@mpe.mpg.de

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2604 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.