Pressemeddelelse

Forunderlige vinde afslører de stærkeste spor af magnetisk aktivitet i exoplaneter

2. juni 2026

Et hold astronomer har fundet de hidtil stærkese beviser for, at nogle planeter udenfor vores Solsystem kan være magnetiske. Ved hjælp af European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) og og Gemini North teleskopet har forskerne målt vindhastigheder på syv meget varme jupiter-lignende exoplaneter. Observationerne viset, at vindene på disse planeter højest sandsynligt styres af magnetfelter, og det udgør de første solide målinger af magnetisme på planeter, som ikke hører til i Solsystemet.

"Dette gennembrud åbner et helt nyt vindue i exoplanetforskningen. Det er første gang at vi kan sammenligne de magnetiske forhold på andre verdener – og det er et vigtigt trin hen imod i den sidste ende at forstå, hvilke planeter, som kan eksistere i længere tid, beholde deres vandindhold, og måske en dag blive steder, hvor der kan eksistere liv, som vi kender det," siger Julia Seidel, som er astronom ved Laboratoire Lagrange, Observatoire de la Côte d’Azur, Frankrig, og som er hovedforfatter til en artikel, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature Astronomy.

Jordens magnetfelt påvirker vores atmosfære på mange måder, og derfor er det en nøgle til at forstå, hvad det er, som opretholder mulighederne for liv her. Magnetfelter findes også på andre af Solsystemets planeter, som for eksempel Jupiter og Saturn. Imidlertid har ingen i de seneste 15 år haft held til direkte at måle styrken af magnetfelter på nogen exoplaneter – indtil nu.

Det var dog ikke forskerholdets udgangspunkt at måle magnetfelter, men snarere vinde. De har målt vindhastigheder på syv exoplaneter i kredsløb om forskellige stjerner: gaskæmper som Jupiter, men som alle har haft bunden rotation om deres værtsstjerne, og som er meget tæt på stjernerne. Ligesom når vi altid ser den samme side af Månen fra Jorden, så vender disse planeter den samme side imod deres stjerner, så der opstår en stegende varm dagside og en dybfrosset natside. Disse temperaturforskelle skaber et klima, som er helt anderledes end det, vi kender fra vores egen planet, hvor der opstår meget stærke vinde. Vindhastighederne, som er målt i denne forbindelse spænder fra 7.200 km/t til over 25.000 km/t. Til sammenligning er de kraftigste vinde, som er målt på Jupiter op imod 1.500 km/t.

"Fra starten forsøgte vi at bestemme, om vindene i atmosfæren opførte sig på samme måde for alle varme planeter," forklarer Seidel, som tidligere har arbejdet som astronom ved ESO i Chile. Til målingerne brugte forskerholdet data fra instrumentet ESPRESSO på ESO’s VLT, som befinder sig i Chiles Atacamaørken, og fra et lignende instrument på Gemini North teleskopet på Hawai'i i USA. (VLT er et ESO-teleskop, og Gemini North er det ene af to teleskoper, som betales delvist af U.S. National Science Foundation (NSF) og drives af NSF NOIRLab.)

Men da de så på, hvordan vindhastighederne varierede med temperaturerne på exoplaneterne, fandt de et meget underligt mønster: jo varmere planeten var, des langsommere var vindene. "Det er helt imod forventningen, fordi alt andet lige har varme planeter mere energi til at accelerere vindene! Der må ske et eller andet, som dæmper vindhastighederne or de varmere objekter," siger medforfatter Vivien Parmentier, som er professor ved Laboratoire Lagrange.

Forskerholdet konkluderede, at den bedste forklaring på denne gåder er tilstedeværelsen af magnetfelter, som strækker sig over hele planetern, for sådanne felter kan fungere som en bremse, der får ladede partikler i atmosfærerne til at bevæge sig langsommere. De indsamlede data gjorde det derfor muligt for forskerne at udlede styrken af magnetfelterne på hver af de undersøgte planeter. De fandt, at felterne i styrke er sammenlignelige med dem, vi finder i vores eget Solsystem: omkring fire gange stærkere end Saturns eller omkring halvt så kraftige som Jupiters magnetfelt.

Denne slags kraftige magnetfelter kan påvirke andet en blot vinden på disse fjerne exoplaneter. "Her på Jorden kender vi de smukke nordlys og sydlys, hvor partikler fra Solen rammer vores magnetfelt og ledes imod polerne, hvor de støder sammen med luftarterne i atmosfæren. Det giver de strålende grønne, pink og violetter farver," forklarer medforfatter Bibiana Prinoth, som tidligere har været PhD-studerende ved Lunds Universitet i Sverige, og som nu er astronomi ved ESO i Garching, Tyskland. På de exoplaneter, som er studeret i denne omgang kan nordlysene være endnu mere dramatiske. Forskerholdet venter ivrigt på ibrugtagningen af ESO’s Extremely Large Telescope, som vil kunne hjælpe til med at karakteriesere ikke blot store jupiterlignende exoplaneter, men også mindre for eksempel af størrelse som Jorden. Måske vil man til den tid kunne identifiicere de gasarter, som kunne forårsage nordlys på disse fjerne verdener. Prinoth siger: "Jeg forestiller mig gerne, at nogle af disse verdener har deres himmel fyldt ikke blot med stjerner, men også med store gardiner af farverige lys, som danser hen over en planet, som ligger halvt i evigt dagslys og halvt i en uendelig nat."

Mere information

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Astronomy (doi: )

Forskerholdet består af Julia V. Seidel (European Southern Observatory, Santiago, Chile [ESO Chile]; Université Côte d’Azur, Observatoire de la Côte d’Azur, CNRS, Laboratoire Lagrange, Frankrig [Lagrange]), Vivien Parmentier (Lagrange), Bibiana Prinoth (Lund Observatory, Division of Astrophysics, Department of Physics, Lund University, Lund, Sverige[LU]), Thea Hood (Lagrange), Nishil Mehta (Lagrange), Brian Thorsbro (Lagrange, LU), Konstantin Batygin (Division of Geological and Planetary Sciences, California Institute of Technology, USA), Tristan Guillot (Lagrange), Ragnar van den Broeck (Lagrange), Florian Debras (IRAP, Université de Toulouse, Toulouse, Frankrig), Daniel D. B. Koll (School of Physics, Peking University), Thaddeus Komacek (Department of Physics (Atmospheric, Oceanic and Planetary Physics), University of Oxford, Oxford, UK [Oxford]), Hayley Beltz (Department of Astronomy, University of Maryland, College Park, USA), Emily Rauscher (Department of Astronomy and Astrophysics, University of Michigan, MI, USA), Lorenzo Pino (INAF - Osservatorio Astrofisico di Arcetri, Florence, Italien), Matteo Brogi (Dipartimento di Fisica, Università di Ferrara, Ferrara, Italien; INAF – Osservatorio Astrofisico di Torino, Turin, Italien), Joost P. Wardenier (Département de Physique, Institut Trottier de Recherche sur les Exoplanètes, Université de Montréal, Canada [iREx]), Jacob L. Bean (Department of Astronomy & Astrophysics, University of Chicago, Chicago, USA [Chicago]), Björn Benneke (iREx and Department of Earth, Planetary, and Space Sciences, University of California, Los Angeles, CA 90095, USA), Jean-Michel L. B. Desert (Anton Pannekoek Institute for Astronomy, University of Amsterdam, Amsterdam, Nederlandene), Pablo Drake (Lagrange), Siddharth Gandhi (Department of Physics, University of Warwick, Coventry, UK and Centre for Exoplanets and Habitability, University of Warwick, Coventry, UK), Mark Hammond (Oxford), David Kasper (Chicago), Michael R. Line (School of Earth and Space Exploration, Arizona State University, Tempe, USA [SESE]), Elspeth Lee (Center for Space and Habitability, University of Bern, Bern, Schweiz), Stefan Pelletier (Observatoire astronomique de l’Université de Genève, Versoix, Schweiz), Andreas Seifahrt (International Gemini Observatory/NSF NOIRLab, Tucson, USA), Adrien Simonnin (Lagrange), Peter Smith (SESE), and Kevin B. Stevenson (JHU Applied Physics Laboratory, Laurel, USA)

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT
• Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores særlige website og press kit
• For journalister: du kan abonnere på vores pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie, så send os et tip

Kontakter

Julia Victoria Seidel
Lagrange Laboratory, Observatoire de la Côte d'Azur
Nice, France
Tel: +33 743 32 79 73
E-mail: jseidel@oca.eu

Vivien Parmentier
Lagrange Laboratory, Observatoire de la Côte d'Azur
Nice, France
E-mail: Vivien.PARMENTIER@univ-cotedazur.fr

Bibiana Prinoth
European Southern Observatory (ESO)
Garching bei München, Germany
E-mail: bibiana.prinoth@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2606 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.