Pressemeddelelse
"Ud over alle grænser": en million satellitter og spejle i rummet truer nattehimlen alvorligt
1. juli 2026
En nu undersøgelse fra European Southern Observatory (ESO) viser, at de nuværende forslag om at opsende over 1,7 millioner satellitter i kredsløb om Jorden; og herunder nogle ekstremt klare, vil få "ødelæggende konsekvenser for astronomien." Studiet viser, at ikke mere end 100 000 så svagtlysende satellitter, at de ikke kan ses med det blotte øje, bør kredse om Jorden, hvis man vil sikre vores mulighed for at observere nattehimlen med moderne teleskoper. Undersøgelsen er den første, hvor omfanget af store og klare satellitkonstellationer er beregnet, med hensyn til hvor meget de vil påvirke astronomiske observationer ved at gøre nattehimlen klarere. Samme problematik giver også bekymringer om virkningen på vores helbred og på miljøet.
Siden 2019 er antallet at satellitter i kredsløb om Jorden vokset hurtigt til mere end 14 000 idag [1] – domineret af SpaceXs Starlink telekommunikationssatellitter. Forslag til flere satellitter er også forøget, både med hensyn til antal og mulig skadevirkning. "Indtil nu har vi klaret sagen, men det bliver værre," understreger Olivier Hainaut, som har været med til at udvikle anbefalinger, som skal mindske virkningen af satellitkonstellationerne på astronomien. Mens firmaer som SpaceX har medvirket til at gøre deres satellitter mindre lysende, vil de nuværende forslag række "ud over alle grænser" for, hvad astronomien kan tolerere, siger han. Hainaut, som har været ESO-astronom i mere end 30 år, er forfatter til en fagfællebedømt artikel om virkningen af satellitkonstellationer, som er godkendt til offentliggørelse i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
SpaceX planlægger at sende yderligere en million satellitter i kredsløb, til brug for rumbaserede datacentre, og det vil ændre himlens udseende væsentligt. Den nye artikel viser, at i store dele af natten vil hundredevis af satellitter være synlige samtidigt, og på visse tidspunkter endda op til flere tusinde – svarende til antallet af stjerner, som man kan se med det blotte øje under gode forhold. Andre planlagte satellitkonstellationer, som E-Spaces Cinnamon og Kinas CTC-1 og 2 vil tilføje hundredetusindvis af flere satellitter, og det vil forøge problemet.
Reflect Orbital, som er et USA-baseret start-up firma, stiler efter at opsende en gruppe meget store spejllignende satellitter, som skal skaffe sollys om natten med reflekterede strålebundter, som dækker mindst fem kilometer hver på jordoverfladen. De har til hensigt at begynde i år med en prototype, at have et antal på 50 000 i kredsløb i 2035. Disse satellitter vil være de klareste nogensinde, og de vil have ødelæggende virkning for den mørke himmel på Jorden. Hainaults beregninger viser, at den sluttelige konstellation vil fylde nattehimlen med hundredevis af meget klare satellitter ad gangen. Ser man mod en af dem indenfor selve den reflekterede solstråle, vil den være fire gange klarere end fuldmånen. Selv de af satellitterne, som ikke peger direkte imod en iagttager, vil være lige så klare som planeten Venus, "Morgenstjernen." Fra en by, hvor der i forvejen er lysforurening, som for eksempel München i Tyskland, vil disse hundredevis af satellitter være de eneste 'stjerner', som vil kunne ses på nattehimlen.
Disse forslag, i kombination med andre, som gennemgås i artiklen, vil gøre nattehimlen voldsomt klarere, og dermed forhindre menneskehedens mulighed for at observere svage kosmiske objekter som for eksempel fjerne galakser, jordlignende planeter omkring andre stjerner og endda asteroider, som potentielt er en kollisionsfare for os på Jorden.
Klare spor og mere himmellys
Hainaut forklarer, at "satellitter, som oplyses af Solen er meget klarere end fjerne galakser. Når en satellit passerer forbi det, som vi observerer, skaber den en klar stribe hen over vores billede, som blokerer for alt, hvad der er bag den."
For at beregne virkningen af dette og andre virkninger på satellitkonstellationer på astronomiske observationer har Hainaut simuleret positioner, bevægelse og klarhed for alle nuværende og kommende satellitkonstellationer.
For SpaceXs megakonstellation ser man, at dusinvis af spor vil være synlige på hver eneste billede optaget to timer efter at natten er faldet på, set med ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranalobservatoriet i Chile. Det svarer til et tabt synsfelt på hvert billede på op til 28% [2]. Det er under den antagelse, at satellitterne lyser så svagt, at de ikke ville være synlige med det blotte øje under gode forhold. Hvis de er blot en smule klarere, vil nogen instrumenter blive endnu mere påvirkede. For eksempel vil kameraet på US National Science Foundations nye Vera C. Rubin Observatorium få de fleste af sine billeder ødelagt i flere timer hver nat [3].
Hainauts simulationer antog, at der ikke ville være nogen Reflect Orbital satellitter, som pegede med sin lysstråle direkte på eller nær ved et observatorium. Selv i det tilfælde vil lyssporet fra blot en enkelt spejlsatellit kunne ødelægge en observation med et kamera som det på Vera C. Rubin Observatoriet. Med alle flåden af Reflect Orbital satellitter i kredsløb, vil alle billeder fra et sådant kamera være ødelagt, når satellitterne belyses af Solen.
Imidlertid er det ikke blot striber på kryds og tværs fra satellitterne, som sætter grænser for, hvad vi kan observere: lyset fra dem kan forurene hele himlen. Også satellitter, som er for svage til at kunne ses direkte, vil være med til at skabe et slør af 'diffust' lys, og lyset fra de klarere satellitter bliver 'spredt' i alle retninger under lysets passage ned igennem atmosfæren. I begge tilfælde øges den totale lysstyrke for hele nattehimlen – det bliver aldrig helt mørkt nogen steder på Jorden!
Undersøgelsen er den første, som gennemarbejder virkningen på astronomien på grund af bidrag fra satellitterne til den generelle baggrundslysstyrke for himlen, og viser den fulde virkning af lysforureningen fra satellitter.
Meget klare satellitgrupper, som dem fra Reflect Orbital vil have en særlig stærk virkning på den mørke himmelbaggrund. Med alle 50 000 Reflect Orbital satellitter i kredsløb vil nattehimlen over alt blive tre til fire gange klarere.
Begrænsninger af satellitterne for at beskytte nattehimlen
Hainaut konkluderer, at de foreslåede 1,7 millioner nye satellitter ville få drastiske konsekvenser for den jordbaserede astronomi. Det vil kun kunne undgås ved at begrænse antallet, både af eksisterende og fremtidige satellitter til 100 000 satellitter, som så skal være så svagtlysende, at de ikke kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted. "Det her er ikke et konkret tal, så 99 999 er godt og 100 001 er dårligt: jeg ville foretrække 50 000 i stedet," siger Hainaut. "Men med 100 000 får vil lige så mange tabte målinger, som vi får af andre tekniske årsager, som for eksempel når vores udstyr fejler." Han tilføjer dog, at satellitterne skal være svagere end hvad astronomerne kalder størrelsesklasse 7, [4] som er svagere end hvad noget menneskeligt øje kan se. Hvis nogle af dem er for klare – og altså er over grænsen for det synlige med det blotte øje – må det totale antal som følge deraf være meget mindre.
SpaceX og Reflect Orbital, som er ansvarlige for de mest yderligtgående nye forslag, har begge ansøgt USAs Federal Communications Commission (FCC) om de nødvendige tilladelser til at sende i kredsløb. Den nye artikel her er grundlag for et svar til FCC fra ESO i samarbejde med UKs Royal Astronomical Society og den Internationale Astronomiske Union.
"FCC har modtaget over 1800 kommentarer til Reflect Orbital og næsten 1500 kommentarer til ansøgningen fra SpaceX," forklarer ESO Institutional Affairs Officer Betty Kioko, som er ansvarlig for at koordinere ESOs svar på forslagene. "Bolden ligger nu på FCCs banehalvdel, og vi afventer at se, hvad man bestemmer angående begge ansøgninger. For optisk astronomi er dette her en altafgørende trussel, og vi håber, at de bestemmende myndigheder vil være enige."
"Astronomien skaber store værdier for menneskeheden, blandt andre videnskabelige, tekniske, økonomiske og uddannelsesmæssige, og den hjælper os med at forstå vores plads i Universet," siger ESOs generaldirektør Xavier Barcons. "Det store antal planlagte satellitter i lav bane udfordrer de muligheder, og det understreger behovet for at begrænse fremtidige satellitopsendelser og for at få astronomer, ingeniører, satellitoperatører og andre interessenter til at arbejde sammen for at få indført strenge miljømæssige begrænsninger."
"At opsende tusindvis af satellitter har følger: økonomiske, økologiske og astronomiske," tilføjer Hainaut. Lysforureningen fra meget klare satellitter kan påvirke helbred og livsfunktioner på Jorden ved at forstyrre biologiske ure og økosystemer. Store konstellationer har også en direkte indvirkning på luftkvaliteten fra de mange opsendelser, som er nødvendige for at kunne opsende og opretholde tusindvis af satellitter, og desuden fra den forurening af atmosfæren, som skyldes at satellitterne brænder op på vej ned efter endt levetid.
"Mit job er astronomi, så jeg sætter tal på effekterne på astronomien," forklarer Hainault, "Jeg håber, at andre vil evaluere de resterende effekter indenfor deres ekspertområder."
Hainaut slutter: "Den lave kredsløbsbane om Jorden er en himmelsk kystlinie, som foranlediger stor værdi for det moderne liv, fra de globale sammenhænge til vores uforstyrrede adgang til Universet. Imidlertid må vi håndtere indvirkningerne af mega-konstelllationerne – fra lysforureningen, som påvirker astronomien til påvirkningerne af atmosfæren ved satellitnedfald – for at sikre, at denne ressource forbliver uforstyrret og tilgængelig for kommende generationer."
Noter
[1] Antallet af satellitter, som for tiden er i kredsløb, stiger til 32 000, hvis vi indregner døde satellitter og rumaffald.
[2] Det instrument, som er brugt som basis for beregningerne er FORS2, VLTs arbejdshest, som modsvarer traditionelle kameraer på store teleskoper.
[3] På kameraer som det på Rubin observatoriet, med kompakt og kompleks elektronik, vil et lysspor fra en satellit, som er klar nok til at mætte detektoren, ikke blot give en bred stribe på et astronomisk billede, men tillige en serie spøgelsesbilleder, som forøger tabene, og som potentielt kan påvirke et helt billede.
[4] En satellit som lyser mindre end størrelsesklasse 7 vil ikke kunne mætte detektoren i kameraer som de, der sidder i Rubin observatoriets teleskop. Det betyder tilfældigvis også at disse satellitter vil være for svage til at kunne ses med det blotte øje, selv under en perfekt nattehimmel.
Mere information
Forskningsresultaterne her er udarbejdet af Olivier Hainaut (European Southern Observatory, Tyskland) og de offentliggøres i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.
Links
- Hele forskningsartiklen
- Fotos af VLT
- For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
- For forskere: Har du en god historie? Så send os et tip
Kontakter
Olivier Hainaut
ESO Astronomer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6754
Mobil: +49 151 2262 0554
E-mail: ohainaut@eso.org
Beatrice (Betty) Kioko
ESO Institutional Affairs Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6278
E-mail: beatrice.kioko@eso.org
Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
| Pressemeddelelse nr.: | eso2607da |
| Type: | Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky : Trail : Satellite |
Our use of Cookies
We use cookies that are essential for accessing our websites and using our services. We also use cookies to analyse, measure and improve our websites’ performance, to enable content sharing via social media and to display media content hosted on third-party platforms.
ESO Cookies Policy
The European Organisation for Astronomical Research in the Southern Hemisphere (ESO) is the pre-eminent intergovernmental science and technology organisation in astronomy. It carries out an ambitious programme focused on the design, construction and operation of powerful ground-based observing facilities for astronomy.
This Cookies Policy is intended to provide clarity by outlining the cookies used on the ESO public websites, their functions, the options you have for controlling them, and the ways you can contact us for additional details.
What are cookies?
Cookies are small pieces of data stored on your device by websites you visit. They serve various purposes, such as remembering login credentials and preferences and enhance your browsing experience.
Categories of cookies we use
Essential cookies (always active): These cookies are strictly necessary for the proper functioning of our website. Without these cookies, the website cannot operate correctly, and certain services, such as logging in or accessing secure areas, may not be available; because they are essential for the website’s operation, they cannot be disabled.
Functional Cookies: These cookies enhance your browsing experience by enabling additional features and personalization, such as remembering your preferences and settings. While not strictly necessary for the website to function, they improve usability and convenience; these cookies are only placed if you provide your consent.
Analytics cookies: These cookies collect information about how visitors interact with our website, such as which pages are visited most often and how users navigate the site. This data helps us improve website performance, optimize content, and enhance the user experience; these cookies are only placed if you provide your consent. We use the following analytics cookies.
Matomo Cookies:
This website uses Matomo (formerly Piwik), an open source software which enables the statistical analysis of website visits. Matomo uses cookies (text files) which are saved on your computer and which allow us to analyze how you use our website. The website user information generated by the cookies will only be saved on the servers of our IT Department. We use this information to analyze www.eso.org visits and to prepare reports on website activities. These data will not be disclosed to third parties.
On behalf of ESO, Matomo will use this information for the purpose of evaluating your use of the website, compiling reports on website activity and providing other services relating to website activity and internet usage.
Matomo cookies settings:
Additional Third-party cookies on ESO websites: some of our pages display content from external providers, e.g. YouTube.
Such third-party services are outside of ESO control and may, at any time, change their terms of service, use of cookies, etc.
YouTube: Some videos on the ESO website are embedded from ESO’s official YouTube channel. We have enabled YouTube’s privacy-enhanced mode, meaning that no cookies are set unless the user actively clicks on the video to play it. Additionally, in this mode, YouTube does not store any personally identifiable cookie data for embedded video playbacks. For more details, please refer to YouTube’s embedding videos information page.
Cookies can also be classified based on the following elements.
Regarding the domain, there are:
- First-party cookies, set by the website you are currently visiting. They are stored by the same domain that you are browsing and are used to enhance your experience on that site;
- Third-party cookies, set by a domain other than the one you are currently visiting.
As for their duration, cookies can be:
- Browser-session cookies, which are deleted when the user closes the browser;
- Stored cookies, which stay on the user's device for a predetermined period of time.
How to manage cookies
Cookie settings: You can modify your cookie choices for the ESO webpages at any time by clicking on the link Cookie settings at the bottom of any page.
In your browser: If you wish to delete cookies or instruct your browser to delete or block cookies by default, please visit the help pages of your browser:
Please be aware that if you delete or decline cookies, certain functionalities of our website may be not be available and your browsing experience may be affected.
You can set most browsers to prevent any cookies being placed on your device, but you may then have to manually adjust some preferences every time you visit a site/page. And some services and functionalities may not work properly at all (e.g. profile logging-in, shop check out).
Updates to the ESO Cookies Policy
The ESO Cookies Policy may be subject to future updates, which will be made available on this page.
Additional information
For any queries related to cookies, please contact: pdprATesoDOTorg.
As ESO public webpages are managed by our Department of Communication, your questions will be dealt with the support of the said Department.




