ann14084-da — Meddelelse

ESOs astronomer får del i anerkendt fysikpris for 2015

11. november 2014

Den pris, som årligt uddeles for gennembrud i grundliggende fysik, går i 2015 til to forskerhold, som har opdaget, at Universet ikke blot udvider sig, men at udvidelsen accelererer. ESOs stabsastronomer udgør det ene af holdene.

9. november 2014 blev det offentliggjort, at den forskerpris, som kaldes 2015 Breakthrough Prize [1] in Fundamental Physics bliver givet til to projekter: Supernova Cosmology Project og High-z Supernova Project. I begrundelsen står der blandt andet, at prisen gives for "den yderst uventede opdagelse af, at Universets udvidelse accelererer, snarere end aftager, som det længe har været antaget." Denne opdagelse var højdepunktet i det tyvende århundredes kosmologi, og opdagelsen er grundlæggende for hele den nuværende forskning på området.

Prisen består af en kontant tildeling på 3 millioner dollars, og beløbet fordeles imellem deltagerne i forskerholdene. På vegne af begge grupper blev prisen modtaget af nobelpristagerne Saul Perlmutter fra University of California, Berkley og Lawrence Berkley National Laboratory, Brian P. Schmidt fra  Australian National University og Adam Riess from Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute.

Holdene består af i alt 51 medlemmer[2], og her iblandt er Bruno Leibundgut, Jason Spyromilio — begge ansat hos ESO — og to tidligere ESO stabsmedlemmer Isobel Hook og Chris Lidman.

De to ESOteleskoper på La Silla observatoriet New Technology Telescope og ESO 3.6-meter telescopet har haft en afgørende rolle i dette samarbejde.

Prisceremonien blev ledet af Seth MacFarlane og medvirkende var også Kate Beckinsale, Benedict Cumberbatch, Cameron Diaz, Jon Hamm og Eddie Redmayne. Den 22. november bliver forløbet udsendt på BBC World News.

Noter

[1] De årlige priser for gennembrud i grundlæggende fysik, biologi og matematik sponseres af Googlemedstifteren Sergey Brin og hans hustru Anne Wojcicki, som har grundlagt et genetikfirma med navnet 23andMe. Desuden sponserer Alibaba Group grundlæggeren Jack Ma og hans hustru Cathy Zhang; den russiske iværksætter og investor Yuri Milner med hustruen Julia; og grundlæggeren af  Facebook Mark Zuckerberg og hans hustru Priscilla Chan. Formålet med prisen er at hædre videnskabsfolk og at skabe interesse omkring det at søge en karriere indenfor naturvidenskaberne.

[2]   Supernova Search-holdet var repræsenteret ved Adam Riess og Brian Schmidt som repræsentanter for Peter Challis, Alejandro Clocchiatti, Alan Diercks, Alexei V. Filippenko, Peter M. Garnavich, Ron L. Gilliland, Craig J. Hogan, Saurabh Jha, Robert P. Kirshner, Bruno Leibundgut, Mark M. Phillips, David Reiss, R. Chris Smith, Jason Spyromilio, Christopher Stubbs, Nicholas B. Suntzeff og John Tonry.

Supernova Cosmology Project hold B var repræsenteret ved Saul Perlmutter på vegne af Greg Aldering, Brian J. Boyle, Patricia G. Castro, Warrick J. Couch, Susana Deustua, Richard S. Ellis, Sebastien Fabbro, Alexei V. Filippenko, Andrew S. Fruchter, Ariel Goobar, Donald E. Groom, Isobel M. Hook, Mike Irwin, Alex G. Kim, Matthew Y. Kim, Robert A. Knop, Julia C. Lee, Chris Lidman, Thomas Matheson, Richard G. McMahon, Richard Muller, Heidi J. M. Newberg, Peter Nugent, Nelson J. Nunes, Reynald Pain, Nino Panagia, Carl R. Pennypacker, Robert Quimby, Pilar Ruiz-Lapuente, Bradley E. Schaefer og Nicholas Walton.

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark
SAC/IDA Aarhus Universitet
tlf. 8715 5597
e-mail: eson-denmark@eso.org

Om meddelelsen

Id:ann14084

Billeder

ESO astronomer blandt prismodtagere
ESO astronomer blandt prismodtagere