Meddelelse

Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale

24. august 2015

Den 20. august 2015 underskrev generaldirektørerne for ESO, Tim de Zeeuw og ESA, Johann-Dietrich Wörner en samarbejdsaftale imellem de to organisationer. Det skete i ESOs hovedkvarter i Santiago i Chile. ESAs generaldirektør var ledsaget af Álvaro Giménez, ESAs Director of Science and Robotic Exploration.

Der er et betragteligt overlap af interesser imellem ESO, som er i forfronten af den jordbaserede astronomi, og ESA, som er førende i Europa indenfor rumforskning og teknologi. Den nye aftale giver rammerne for et fremtidigt tæt samarbejde og for informationsudveksling indenfor mange områder. Det drejer sig blandt andet om teknologi og videnskabelig forskning.

Aftalen kommer til at fremme den strategiske koordination de to organisationer imellem, både med hensyn til lantidsplanlægning og koordineringen af udvalgte programmer. Desuden vil den fremme koordineringen af programmer for videnskab og oplæring, og udvekslingen af "best practices" indenfor mange områder. Også koordinering af service, værktøjer og ressourcer bliver forbedret. Den nye aftale dækker også teknologiudveksling og formidling overfor offentligheden.

Dagen efter at aftalen blev underskrevet, besøgte de to generaldirektører og deres stabe VLT og andre af ESOs anlæg på Paranalobservatoriet.

Kontakter

Ole J. Knudsen

ESON-Danmark Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet

mail: eson-denmark@eso.org

telefon: 8715 5597

mobil: 4059 4520

Om meddelelsen

Id:ann15064

Billeder

Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale a
Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale a
Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale b
Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale b
Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale c
Generaldirektørerne for ESO og ESA underskriver samarbejdsaftale c
Generaldirektørerne for ESO og ESA besøger Paranalobservatoriet a
Generaldirektørerne for ESO og ESA besøger Paranalobservatoriet a