Meddelelse

Nye ALMA-modtagere er på vej

ALMA udvider sin forskning af molekyler i Universet.

24. april 2020

 

Kontrakten er underskrevet, og produktionen af det sidste sæt modtagere, der skal installeres på ALMA (Atacama LargeMillimeter/submillimeter Array) kan gå i gang. ALMA, som ESO er partner i, observerer Universet ved en række radiobølgelængder i millimeter- og submillimeterområderne i det elektromagnetiske spektrum. Alle ALMA’s 66 antenner er udstyret med et antal meget følsomme radiobølgemodtagere, og hver enkelt er følsom over for et særligt bølgelængdeområde. Med de nye modtagere, kaldet Band 2-modtagerpatroner, kan ALMA opfange bølgelængder inden for området 2.6 til 4.5 mm.

Efter flere vellykkede tests af en prototype af Band 2-modtagerpatroner har ALMA-bestyrelsen godkendt førproduktionsfasen. Dette involverer en serie af seks patroner, og med tiden er målet at kunne producere det komplette sæt, én for hver af ALMA-antennerne. Dette afhænger af bekræftelsen af ydeevnen og serieproduktionsparathed baseret på førproduktionsmodtagerpatronerne.

Med disse nye modtagerpatroner vil ALMA blive en endnu mere alsidig videnskabsmaskine. De muliggør vigtige målinger af det kolde interstellare medium, den spinkle blanding af stof og stråling, der findes i rummet mellem stjernerne. Med Band 2 kan ALMA også undersøge egenskaberne i støv i en variation af astronomiske miljøer, fra planetskabende diske til galakser, og modtagerpatronerne vil kunne udvide ALMA’s evne til at observere det høj-rødforskudte Univers. Tættere på Jorden vil Band 2 kunne gøre observationer af komplekse, tunge molekyler i det lokale Univers muligt.

Produktionen af Band 2-modtagerpatroner vil blive gennemført af et konsortium bestående af det hollandske Netherlands Research School for Astronomy (NOVA), det svenske Chalmers University i Göteborg og det italienske National Institute for Astrophysics (INAF) i Bologna. National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ) bidrager til produktionen og testningen af modtageroptik som et østasiatisk bidrag til ALMA Development Program. National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og Universidad de Chile har været involveret i udviklingen og produktionen af nogle modtagerkomponenter, som bliver sendt til ESO for at blive testet og integreret.

Mere Information

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab med ESO, U.S. National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. 

Kontakter

Bárbara Ferreira
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: pio@eso.org

Om meddelelsen

Id:ann20013

Billeder

ALMA Antenner
ALMA Antenner
ALMA Board Meeting in November 2019
ALMA Board Meeting in November 2019
tekst kun tilgængelig på engelsk