Fuldmånen rødmer

Det dystre Picture of the Week her viser vores egen Månen under en total måneformørkelse. Billedet er taget natten imellem 15. og 16. maj 2022 fra ESOs Paranal Observatorium i Chile. Under en total måneformørkelse befinder Jorden sig direkte imellem Solen og Månen, så den blokerer for noget af det sollys, som ellers ville ramme fuldmånen. Vi ser det som om Jorden kaster skygge på Månens overflade, og man kunne forvente, at Månen så blev sort og usynlig.

Den røde farve skyldes, at sollyset vekselvirker med Jordens atmosfære. I det hvide sollys er der alle farverne i spektret. Det blå lys spredes af atmosfærens molekyler og støv i en proces, som kaldes Rayleighspredning (det er også det, som gør himlen blå for os), mens den røde del af sollyset lettere kan passere igennem atmosfæren. Desuden afbøjes det røde lys en smule, fordi atmosfæren fungerer som en linse. Alt i alt er der altså rødt lys, som rammer Månens overflade, så den får denne dramatiske rødlige eller orange farve.

Billedet er optaget, da formørkelsen var total, hvor Jorden blokerer mest muligt af sollyset. Det er optaget af to ESOkollegaer ved Paranalobservatoriet ved brug af et amatørteleskop, som har fået kælenavnet "UT5", med venlig hilsen til de meget større søskende på bjergtoppen, de fire 8,2 meter Unitteleskoper, som udgør ESOs Very Large Telescope. En pudsighed: Astronomerne tager ofte spektrer af lyset fra måneformørkelserne for bedre at kunne forstå de spor, som livet afsætter i Jordens atmosfære; biosignaturer, og det er meget nyttigt til sammenligning, når man leder efter lignende signaturer i atmosfærerne for de fjerne exoplaneter.

Kilde:

F. Aedo, F. Durán/ESO

Om billedet

Id:potw2221a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:23. maj 2022 06:00
Størrelse:3024 x 3024 px

Om objektet

Navn:Eclipse, Moon
Type:Unspecified : Sky Phenomenon : Eclipse : Lunar : Total
Unspecified : Planet : Satellite

Billedformater

Stor JPEG
994,9 KB
Skrærm JPEG
157,3 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
162,4 KB
1280x1024
233,7 KB
1600x1200
315,7 KB
1920x1200
369,8 KB
2048x1536
465,3 KB