Om ESO

Loading the player...

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO stiller de mest avancerede forskningsfaciliteter til rådighed for europæiske astronomer og har i dag følgende medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab.

ESO hovedopgave, ifølge konventionen fra 1962, er at levere forskningsfaciliteter af højeste kvalitet til astronomer og astrofysikere, så de kan levere frontlinieforskning under de bedst mulige forhold. De årlige bidrag fra medlemstaterne til ESO er omkring 140 millioner Euro, og ESO beskæftiger omkring 680 stabsmedlemmer. En række af Verdens kraftigste jordbaserede teleskoper drives af ESO, og det muliggør vigtige videnskabelige opdagelser. ESO tilbyder mange forskellige muligheder for afledt og overført teknologi, samt mulighed for højteknologiske kontrakter, og det er fremragende muligheder for deltagelse for europæisk industri.

Hovedkvarteret for ESO befinder sig i Garching nær München. Her findes organisationens videnskabelige, administrative og tekniske centre. Ud over et center i Santiago driver ESO tre observatorier i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor.

ESO er i gang med at bygge E-ELT, European Extremely Large Telescope, med en diameter på 39 meter. Det kommer til at arbejde i det optiske og det nær-infrarøde bølgelængdeområde, og det bliver Verdens største "øje mod himlen".

"ESO giver os et næsten enestående niveau af internationalt samarbejde, og alt bliver udført af de, som er bedste til det, uanset hvilket lande eller hvilken institution de kommer fra. Denne fremragende samarbejdsvilje er et eksempel for hele Europa."

Mrs. Maria van der Hoeven, Minister for uddannelse, kultur og videnskab, Nederlandene
...

ESOs hovedkvarter

...

Centre i Chile

...

Brochure: Mod Astronomiens Nye Højder (Dansk)