Pressemeddelelser

17. februar 2010: Efter i årevis succesfuldt at have skjult sig, er de mest primitive stjerner uden for vores galakse, Mælkevejen, endelig blevet fundet. Nye observationer lavet med ESO’s Very Large Telescope er blevet brugt til at løse en vigtig astrofysik gåde om de ældste stjerner i vores galaktiske nabolag – der er afgørende for vores forståelse af de tidligste stjerner i Universet.

10. februar 2010: Oriontågen afslører mange af sine hemmeligheder på et dramatisk billede taget af ESO’s nye VISTA kortlægningsteleskop. Teleskopets store synsfelt viser hele tågen i al sin pragt og VISTA’s infrarøde syn gør det også muligt at kigge dybt ind i støvede områder, der normalt er skjulte. Her afsløres den udsædvanlige opførsel af meget aktive unge stjerner, der er begravet her.

3. februar 2010: ESO offentliggør i dag et storslået VLT-billede af den gigantiske stjernefødeklinik NGC 3603, hvor stjerner konstant bliver født. Indhyllet i denne maleriske tåge er en af de mest lysstærke og kompakte hobe af unge, tunge stjerner i vores galakse, Mælkevejen. Den fungerer derfor som et fremragende ”lokalt” sidestykke til meget aktive stjernedannende områder i andre galakser. Hoben er også vært for den tungeste stjerne, der indtil videre er blevet ”vejet”.

27. januar 2010: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget et sort hul af den type, der er i samme vægtklasse som stjerner. Det sorte hul ligger imidlertid i en anden galakse og er dermed meget længere væk end tidligere fund. Med en masse på over femten gange Solens, er det også det næsttungeste sorte hul af denne type, der nogensinde er fundet. Det er knyttet til en stjerne, der snart selv vil blive til et sort hul.

20. januar 2010: ESO har netop offentliggjort et fantastisk nyt billede af den enorme sky, der er kendt som Kattepote-tågen eller NGC 6334. Dette komplekse område af gas og støv, hvor utallige tunge stjerner fødes, ligger nær centrum af Mælkevejen og er voldsomt tilsløret på grund af mellemliggende støvskyer.

13. januar 2010: Ved at studere et tredobbelt planetsystem, der ligner en forstørret udgave af Solens planetfamilie, har astronomer lavet det første direkte spektrum – det ”kemiske fingeraftryk” [1] – af en planet, som kredser om en fjern stjerne [2]. Det har givet ny indsigt i planetens dannelse og sammensætning. Resultatet er en milepæl i eftersøgningen af liv andre steder i Universet.

4. januar 2010: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) har passeret en vigtig milepæl, der er afgørende for at få de billeder af høj kvalitet, som vil blive varemærket for dette revolutionerende nye astronomi-værktøj. Astronomer og ingeniører har for første gang med held sammenkoblet tre af observatoriets antenner på det 5000 meter højde observationssted i det nordlige Chile. Ved at have tre antenner, der observerer sammen, banes vejen for billeder af det kolde Univers med hidtil uset opløsning. Med tre antenner er det nemlig muligt at korrigere fejl, der opstår, når kun to antenner anvendes.

16. december 2009: For anden gang har astronomer opdaget en super-Jords-exoplanet [1], hvor det har været muligt at bestemme planetens masse og radius. Det giver vigtige fingerpeg om dens struktur. Det er også den første super-Jord, hvor der er fundet en atmosfære. Exoplaneten, der kredser om en lille stjerne kun 40 lysår væk, åbner dramatiske nye perspektiver i eftersøgningen af beboelige verdener. Planeten, GJ1214b, har en masse, der er omkring seks gange større end Jordens og dens indre består sandsynligvis mest af vandis. Dens overflade ser ud til at være temmelig varm og planeten er omgivet af en tyk atmosfære, som gør den uegnet for liv, som vi kender det på Jorden.

11. december 2009: Et nyt teleskop – VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) – har netop begyndt sit arbejde på ESO’s Paranal-observatorium og har taget sine første billeder. VISTA er et kortlægningsteleskop, der arbejder ved infrarøde bølgelængder og er verdens største teleskop, som er dedikeret til at kortlægge himlen. Dets store spejl, brede synsfelt og meget følsomme detektorer vil give et helt nyt syn på den sydlige himmel. Spektakulære nye billeder af Flammetågen, Mælkevejens centrum og Fornax-galaksehoben viser, at det fungerer særdeles godt.

7. december 2009: En omfattende undersøgelse foretaget med ESO’s Very Large Telescope gør et gammelt mysterium i studiet af stjerner, der ligner Solen, større. Usædvanlige – og uforklarede! – årelange variationer i lysstyrken på omkring en tredjedel af alle sollignende stjerner i de sene stadier af deres liv er stadig ikke mulige at forklare. I løbet af de seneste årtier har astronomer budt ind med mange mulige forklaringer, men de nye, omhyggelige observationer modsiger dem alle, og gør kun mysteriet større.

3. december 2009: Endnu engang har ESO leveret et fantastisk billede – denne gang af den unge stjernehob Trumpler 14. De mange udsøgte detaljer i dette portræt, der på smukkeste vis afslører livet i en stor familie af stjerner, skyldes instrumentet Multi-conjugate Adaptive optics Demonstrator (MAD) på ESO’s Very Large Telescope. Aldrig før har et så stort område på himlen været afbilledet ved at bruge adaptiv optik [1], en teknik, som gør astronomer i stand til at fjerne det meste af atmosfærens udtværende virkning.

30. november 2009: Hvad kom først – de supertunge sorte huller, der med rasende fart fortærer stof, eller de enorme galakser, hvor de bor? En ny række af enestående observationer af et sort hul uden et hjem peger på et helt nyt muligt scenario: Sorte huller kan ”bygge” deres egen værtsgalakse. Dette kan være det længe søgte manglende led til at forstå, hvorfor sorte huller er tungere, når de ligger i galakser, der indeholder flere stjerner.

25. november 2009: Ved at kigge gennem de tykke støvskyer i vores galakses ”bule” (myriaderne af stjerner omkring dens centrum), og se en utrolig mængde detaljer, har et hold af astronomer afsløret en usædvanlig blanding af stjerner i stjernegruppen kendt som Terzan 5. Aldrig før er denne ejendommelige ”cocktail” af stjerner blevet set i bulen og det tyder på, at Terzan 5 er en af bulens oprindelige byggeklodser – sandsynligvis resterne af en dværggalakse, der smeltede sammen med Mælkevejen i dens meget unge dage.

20. november 2009: En ny teknik, der bruger infrarøde billeder optaget med ESO’s 3,58 meter New Technology Telescope (NTT), gør det muligt for astronomer at se gennem de tætte støvbånd i den store kannibalgalakse Centaurus A. Teknikken afslører dens ”seneste måltid” i hidtil uset detalje – en mindre spiralgalakse, der nu er helt forvredet. Dette imponerende billede viser også tusinder af stjernehobe, der kværner rundt i Centaurus A spredt omkring som glitrende ædelsten.

17. november 2009: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope, som kan tage billeder, der er ligeså skarpe, som hvis de var taget fra rummet, har astronomer lavet den første tidsforkortede film af en temmelig usædvanlig skal udslynget af en ”vampyrstjerne”, som i november 2000 gik i udbrud efter at have opslugt en del af sin ledsagerstjernes stof. Det gjorde det muligt for astronomerne at bestemme afstanden og den egentlige lysstyrke af objektet i udbrud. Det ser ud til, at dette dobbeltstjernesystem er en hovedkandidat til at være en af de længe eftersøgte forløbere til eksploderende stjerner kendt som supernovaer af type Ia, der er kritiske for studier af mørk energi.

11. november 2009: En banebrydende undersøgelse af 500 stjerner, hvoraf 70 har kendte planetsystemer, har med held knyttet det mangeårige ”litium mysterium”, der er observeret i Solen, med tilstedeværelsen af planetsystemer. Ved at bruge ESO’s succesfulde HARPS-spektrograf, har et hold af astronomer fundet, at sollignende stjerner, som har planeter, ødelægger deres litium langt mere effektivt end ”planetfrie” stjerner. Denne opdagelse kaster ikke blot lys over den manglende litium i vores stjerne, men giver også astronomer en meget effektiv måde til at finde stjerner med planetsystemer.

3. november 2009: Astronomer har opsporet en gigantisk og hidtil ukendt samling af galakser, der ligger næsten syv milliarder lysår væk fra os. Opdagelsen, der blev muliggjort ved at anvende to af de kraftigste jordbaserede teleskoper i verden, er den første observation af så fremtrædende galakse-struktur i det fjerne Univers og giver derfor yderligere indblik i det kosmiske netværk og dets dannelse.

29. oktober 2009: Kombinationen af billeder taget med tre ekstraordinære teleskoper, har gjort det muligt at se den forbløffende stjernehob Smykkeskrinet i et helt nyt lys. De tre teleskoper er ESO’s Very Large Telescope på Cerro Paranal, MPG/ESO’s 2,2 meter teleskop på La Silla-observatoriet og NASA/ESA’s Hubble-rumteleskop.

19. oktober 2009: I dag på en international ESO/CAUP exoplanet-konference i Porto, annoncerer holdet, der byggede High Accuracy Radial Velocity Planet Searcher, bedre kendt som HARPS, spektrografen på ESO’s 3,6 meter teleskop, den utrolige opdagelse af 32 nye exoplaneter hvilket cementerer HARPS’ position som verdens førende exoplanet-jæger. Dette resultat øger også antallet af kendte, lette planeter med imponerende 30 %. I løbet af de seneste fem år har HARPS fanget mere end 75 af de omkring 400 exoplaneter, vi kender.

14. oktober 2009: I dag offentliggør ESO et fantastisk nyt billede af en af vores nærmeste galaktiske naboer, Barnard’s galakse, også kendt som NGC 6822. Galaksen indeholder områder med omfattende stjernedannelse og pudsige stjernetåger såsom boblen, der tydeligt ses i øverste venstre hjørne på dette bemærkelsesværdige billede. Astronomer klassificerer NGC 6822 som en irregulær dværggalakse på grund af dens underlige form og – efter galaktisk standard – beskedne størrelse. Disse kosmiske afvigeres mærkelige former hjælper forskerne med at forstå, hvordan galakser påvirker hinanden, udvikler sig og lejlighedsvis ”kannibaliserer” hinanden, og derved efterlader glitrende, stjernefyldte affaldsdynger.