Pressemeddelelser

1. december 2010: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har et internationalt hold af astronomer for første gang analyseret atmosfæren omkring en super-Jords-exoplanet. Planeten, der er kendt som GJ 1214b, blev studeret mens den passerede ind foran sin stjerne og noget af stjernelyset passerede gennem planetens atmosfære. Vi ved nu, at atmosfæren enten består mest af vanddamp eller er domineret af tykke skyer eller dis. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet Nature den 2. december 2010.

24. november 2010: Ved at finde den første dobbeltstjerne, hvor en pulserende cepheide-variabel og en anden stjerne passerer ind foran hinanden, har et internationalt hold af astronomer løst et årtier gammelt mysterium. Orienteringen af de to stjerners baner i dobbeltstjernesystemet har gjort det muligt at måle cepheidens masse med en hidtil uset nøjagtighed. Indtil nu har astronomer haft to uforenelige teoretiske forudsigelser af cepheiders masser. Det nye resultat viser, at forudsigelsen fra teorien om stjerners pulsation er lige i øjet, mens forudsigelsen fra teorien om stjerners udvikling er i strid med de nye observationer.

18. november 2010: Et europæisk hold af astronomer har opdaget en exoplanet i kredsløb om en stjerne, der er kommet ind i Mælkevejen fra en anden galakse. Opdagelsen er gjort ved hjælp af MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Den Jupiter-lignende planet er meget usædvanlig, da den kredser om en stjerne, der nærmer sig slutningen af sit liv, og måske snart bliver opslugt af den. Det giver indblik i vores eget planetsystems skæbne i en fjern fremtid.

10. november 2010: Astronomer fra det Europæiske Syd Observatorium har lavet et spektakulært nyt billede af den berømte galakse ved navn Atomer-for-fred (Atoms-for-Peace, NGC 7252). Dette galaktiske trafikuheld, der er blevet dannet ved et sammenstød mellem to galakser, giver astronomer en fremragende mulighed for at studere, hvordan sammensmeltningen af galakser påvirker udviklingen af galakser i universet.

4. november 2010: Et nyligt indviet datakabel, der strækker sig 100 kilometer gennem Chiles barske Atacama-ørken, skaber nye muligheder for ESO’s Paranal-observatorium og Observatorio Cerro Armazones. Ved at koble disse faciliteter til den latinamerikanske rygrad for transmission af videnskabelige data, lukkes det sidste hul i højhastighedsforbindelsen mellem observatorierne og Europa.

27. oktober 2010: Seks spektakulære spiralgalakser ses i et klart nyt lys på billeder fra ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile. Billederne er taget i infrarødt lys ved hjælp af det imponerende kraftige HAWK-I-kamera, og de vil hjælpe astronomer med at forstå, hvordan de bemærkelsesværdige spiralmønstre i galakser dannes og udvikler sig.

20. oktober 2010: Et europæisk hold af astronomer har ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) målt afstanden til den hidtil fjerneste galakse. Ved omhyggeligt at analysere den meget svage glød fra galaksen har de fundet ud af, at de ser den på det tidspunkt, hvor universet kun var omkring 600 millioner år gammelt (en rødforskydning på 8,6). Det er de første bekræftende observationer af en galakse, hvis lys får den ugennemsigtige brinttåge, som fyldte kosmos på dette tidlige tidspunkt, til at lette. Resultaterne offentliggøres den 21. oktober i tidsskriftet Nature.

13. oktober 2010: Nye observationer fra ESO’s Very Large Telescope viser for første gang direkte, at unge galakser kan vokse ved at suge til sig af den kølige gas omkring dem og bruge det som brændstof til at danne af mange nye stjerner. I de første få milliarder år efter big bang steg massen af en typisk galakse dramatisk. Forståelsen af hvorfor det skete, er et af de mest påtrængende spørgsmål i moderne astrofysik. Resultaterne præsenteres den 14. oktober i tidsskriftet Nature.

6. oktober 2010: Et nyt infrarødt billede fra ESO’s kortlægningsteleskop, VISTA, viser et ekstraordinært landskab af glødende tråde af gas, mørke skyer og unge stjerner i stjernebilledet Monoceros (Enhjørningen). Dette stjernedannende område, kendt som Monoceros R2, er indhyllet i en kæmpestor mørk sky. Området er næsten helt skjult af interstellart støv, når det ses i synligt lys, men er spektakulært set i infrarødt lys.

22. september 2010: Et nyt billede taget med det kraftige HAWK-I-kamera, der sidder på ESO’s Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile, viser den smukke bjælkespiralgalakse NGC 1365 i infrarødt lys. NGC 1365 er medlem af Fornax-galaksehoben og ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden.

8. september 2010: ESO har frigivet et spektakulært nyt billede af NGC 300: en spiralgalakse, der ligner Mælkevejen og ligger i den nærtliggende Sculptor-gruppe af galakser. Denne 50 timers eksponering, der er taget med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, afslører strukturen af galaksen i stor detalje. NGC 300 ligger ca. seks millioner lysår væk og har en tilsyneladende størrelse på himlen, der er omkring to tredjedele af fuldmånens.

1. september 2010: Galaksen NGC 4666 indtager ærespladsen midt i dette nye billede optaget i synligt lys med Wide Field Imager, der sidder på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile. NGC 4666 er en bemærkelsesværdig galakse med meget voldsom stjernedannelse og en udsædvanlig ”supervind” af udstrømmende gas. Den er tidligere blevet observeret i røntgen af ESA’s rumteleskop XMM-Newton, og billedet, som præsenteres her, blev taget for at muliggøre fortsatte undersøgelser af andre objekter, der var blevet opdaget med røntgen-observationerne.

24. august 2010: Ved at bruge ESO’s uovertrufne HARPS-instrument har astronomer opdaget et planetsystem med mindst fem planeter, der kredser om den sollignende stjerne HD10180. Forskerne har også set tegn på, at to andre planeter kan være til stede, hvoraf den ene vil være den letteste, der nogensinde er fundet. Dermed vil systemet minde om vores Solsystem med hensyn til antallet af planeter (syv i forhold til Solsystemets otte planeter). Derudover har holdet fundet ud af, at planeternes afstand til deres stjerne ser ud til at følge et regelmæssigt mønster, som også ses i vores Solsystem.

18. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har europæiske astronomer for første gang vist, at en magnetar – en usædvanlig type neutronstjerne – er blevet dannet af en stjerne, der er mindst 40 gange tungere end Solen. Dette resultat er en stor udfordring for de gældende teorier om, hvordan stjerner udvikler sig. En så tung stjerne som denne skulle nemlig være blevet til et sort hul og ikke en magnetar. Det rejser nu et grundlæggende spørgsmål: hvor tung skal en stjerne egentlig være for at blive til et sort hul?

11. august 2010: Astronomer, der afsøger himlen som en del af ESO’s kortlægningsprojekt VISTA Magellanic Cloud Survey, har lavet et spektakulært billede af Taranteltågen i vores nabogalakse, den Store Magellanske Sky. Dette panoramabillede i nærinfrarødt lys fanger selve stjernetågen i stor detalje samt de rige omkringliggende områder af himlen. Billedet blev lavet i startfasen af en meget ambitiøs kortlægning af vores nabogalakser, de Magellanske Skyer, og deres omgivelser.

4. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har astronomer for første gang fået et tredimensionelt billede af fordelingen af det inderste materiale, der er blevet slynget ud ved en nylig stjerneeksplosion. Ifølge de nye resultater var den oprindelige eksplosion ikke bare kraftig. Den var også mere koncentreret i en bestemt retning. Dette er en stærk indikation af, at supernovaen må have været meget turbulent, og det støtter de seneste computermodeller.

28. juli 2010: Et spektakulært nyt billede fra ESO’s Wide Field Imager på La Silla-observatoriet i Chile, viser den funklende og usædvanlige stjerne WR 22 og dens farverige omgivelser. WR 22 er en meget varm og klar stjerne, der spreder sin atmosfære ud i rummet med en rate, der er mange millioner gange større end for Solens vedkommende. Den ligger i den ydre del af den dramatiske Carinatåge, som den er dannet af.

21. juli 2010: Ved at anvende en kombination af instrumenter på ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget de til dato tungeste stjerner, hvor den ene er blevet født med masse, der er mere end 300 gange større end Solens. Det er dobbelt så meget som den nuværende almindeligt anerkendte grænse på 150 gange Solens masse. Eksistensen af disse monstre, der er millioner af gange mere lysstærke end Solen og som taber sig på grund af kraftige vinde, kan give et svar på spørgsmålet om ”hvor tunge kan stjerner blive?”.

14. juli 2010: Astronomer har lavet det første billede af en støvet skive, der ligger tæt omkring en tung babystjerne. Det er et direkte tegn på, at tunge stjerner dannes på samme måde som deres mindre brødre. Denne opdagelse, der er gjort takket være en kombination af ESO’s teleskoper, er beskrevet i en artikel i denne uges udgave af Nature.

7. juli 2010: Ved at kombinere observationer med ESO’s Very Large Telescope og NASA’s Chandra røntgenteleskop har astronomer opdaget de kraftigste jetstråler, der nogensinde er set fra et sort hul, som kun er få gange tungere end Solen – et stellart sort hul. Objektet, der også er kendt som en mikrokvasar, blæser en enorm boble af varm gas. Med en størrelse på 1.000 lysår er den dobbelt så stor som andre tilsvarende bobler og selve mikrokvasaren er mange gange mere kraftfuld end nogen anden kendt mikrokvasar. Opdagelsen er beskrevet i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.