HAWK-I og Hubble udforsker en hob som vejer to billiarder gange mere end Solen

Billedet her viser noget helt specielt: en galaksehob som er så stor, at den vrider rummet ud af facon omkring den! Galaksehoben har betegnelsen RCS2 J2327. Centeret af hoben er også centrum på billedet, og det er en af de største galaksehobe, vi kender til i den afstand eller længere væk.

Tunge objekter af samme slags som RCS2 J2327 vekselvirker kraftigt med deres omgivelser, og derfor forvrider de rummet omkring dem. Det er den effekt, som kaldes gravitational lensing - gravitationslinseeffekt. En tung masse kan få lyset fra endnu fjernere objekter til at blive afbøjet, forvrænget eller - og det er vigtigst - forstærket. Derfor kan vi se galakser, som ellers ville være for fjerne til at kunne ses. Gravitationslinser er en af de ting, som er forudsagt i Einsteins Generelle Relativitetsteori. Stærk linseeffekt skaber overraskende billeder af forvrængede galakser og enorme lysende buer, som det blandt andet kan ses på billedet her. Svag gravitationslinseeffekt er på den anden side mere diskeret. Den ses næsten ikke på et billede, og dukker for det meste først op i statistiske undersøgelser, men den giver os en metode til at måle hvor tunge kosmiske objekter er. Og det er også tilfældet i galaksehoben her.

Billedet er sammensat af observationer fra instrumentet HAWK-I, monteret på ESOs Very Large Telescope og Advanced Camera for Surveys, som befinder sig ombord på NASA/ESA Hubble Space Telescope. De to overlappende billeder viser, hvilke fine resultater, der kan komme ud af samarbejder om at studere den svage linsevirkning. Resultatet af målingerne viser, at hoben RCS2 J2327 vejer hvad der svarer til to billiarder solmasser! (den amerikanske talangivelse er to kvadrillioner. Det svarer til 1015)

De hvide og blålige konturer tværs over billedet er en kortlægning af noget, som kaldes “weak lensing convergence”. Det er et mål for, hvor meget masse der befinder sig i hver underopdeling af området.

Links:

Kilde:

ESO, ESA/Hubble & NASA

Om billedet

Id:potw1752a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:25. december 2017 06:00
Størrelse:4036 x 4013 px

Om objektet

Navn:RCS2 J2327
Type:Early Universe : Galaxy : Grouping : Cluster
Constellation:Pisces

Billedformater

Stor JPEG
3,2 MB
Skrærm JPEG
132,6 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
128,3 KB
1280x1024
198,1 KB
1600x1200
286,5 KB
1920x1200
343,5 KB
2048x1536
489,5 KB

Koordinater

Position (RA):23 27 27.74
Position (Dec):-2° 4' 27.04"
Field of view:3.37 x 3.35 arcminutes
Orientering:Nord er 47.0° droite fra lodret

Farver & filtre

BåndBølgelængdeTeleskop
Optisk
B
435 nmHubble Space Telescope
ACS
Optisk
I
814 nmHubble Space Telescope
ACS
Infrarød
Ks
2.146 μmVery Large Telescope
HAWK-I

 

Se også...