V for VLT

Denne uges Picture of the Week viser os et stort "V" sat op på himlen over ESOs Paranal Observatorium, som befinder sig på bjergtoppen Cerro Paranal i Chile.

Det ene ben i "V'et" er klart tydeligere end det andet. Højre ben, som peger skråt op imod det øverste højre hjørne af billedfeltet, dannes af det smukke stjernebestrøede centralområde i Mælkevejen. Det svagere ben peger mod venstre, og det dannes af den lysende søjle, som er zodiacallyset - et himmelfænomen, som skyldes solys, som reflekteres udenfor jordens atmosfære af partikler af kosmisk støv.

Vi ser ofte både Mælkevejen og zodiakallyset på Paranal takket være stedets fantastiske klare himmel, men V-figuren her er dog usædvanlig. Zodiakallyset følger Jordens bane igennem Universet, fordi de støvpartikler, som er årsag til spredningen af sollyset alle befinder sig i en skiveformet sky langs ekliptikas plan. Derfor varierer lysskæret i styrke og synlighed i årets løb, og man kan bedst se det om foråret og om efteråret lige efter solnedgang eller lige før solopgang. Muligheden for at se zodiakallyset så det ser ud, som om det stråler ud fra Mælkevejens centrum opstår kun een gang årligt, i januar. Der er mere information om dette kosmiske fænomen i videoen ESOcast 82: Zodiacal light (esocast82a).

I "V'ets" vinkel finder vi et af ESOs Very Large Telescope’s 1,8-meter Auxiliary Telescopes (ATs) - af hvilke der i alt er fire. Hvert AT er beskyttet af en solid bygning, som passer på både teleskopet og det fine instrumentudstyr, så det barske og tørre ørkenklima på stedet ikke skader. I baggrunden til venstre ser man to af de andre AT'er

Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek.

Kilde:

Om billedet

Id:potw1835a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:27. august 2018 06:00
Størrelse:7087 x 7559 px

Om objektet

Navn:Paranal
Type:Milky Way

Billedformater

Stor JPEG
19,0 MB
Skrærm JPEG
434,9 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
302,5 KB
1280x1024
507,6 KB
1600x1200
759,5 KB
1920x1200
927,7 KB
2048x1536
1,2 MB

 

Se også...