Pressemeddelelse

Haps! sagde rummonstret

VLT fotograferer kometglobulen CG4 i fodringstiden

28. januar 2015

Kometglobulen CG4 er på spring til at tage en ordentlig mundfuld stjerner i dette nye billede fra ESOs Very Large Telescope. Tågen ser stor og klartlysende ud på dette billede, men i virkeligheden er det en meget svag tåge, så den er svær at finde for amatørastronomer. Hvad CG4 lige er for noget, er noget uklart - men det er nok ikke et rummonster trods alt.

En lang række kometlignende objekter blev opdaget på billeder fra UK Schmidtteleskopet i Australien i 1976. De fik navnet kometglobuler på grund af deres udseende, selvom de intet har at gøre med kometer. Alle befinder sig i en enorm gassky, som kaldes Gum Nebulaen. De har tætte, mørke og støvfyldte hoveder, og haler, som er lange og svagtlysende. I de store og hele peger alle halerne i retning bort fra supernovaresten i stjernebilledet Vela, som ligger midt i Gum Nebulaen. Selvom objekterne er relativt tæt på os, gik der længe før de blev opdaget, fordi de er så svagtlysende.

Den tåge, som er på dette billede, CG4, er somme tider blevet kaldt Guds Hånd. Den er omkring 1300 lysår fra Jorden, i stjernebilledet Agterstavnen (Puppis på latin).

Den del af CG4, som ses på billedet er "komethovedet", som også godt kan line hovedet af et kæmpe monster - et hoved med en diameter på 1,5 lysår. Halen, som strækker sig nedad udenfor billedet, er omkring 8 lysår lang. I astronomiens verden er det en relativt lille sky.

Den ret ringe størrelse er noget almindeligt for kometglobuler. Alle de, som til nu er opdaget, er isolerede, ret små skyer af neutrale gasarter og støv i Mælkevejen. De er omgivet af varmt ioniseret stof. Hovedet af CG4 er tæt og uigennemsigtigt, og vi kan kun se det fordi der bliver kastet lys på det fra de nærmeste stjerner. Ganske langsomt ødelægger strålingen fra stjernerne globulen ved at blæse de små støvpartikler og molekyler væk. I CG4 er der dog stadig nok gas til at der kan dannes adskillige stjerner af Solens størrelse, og det er faktisk lige netop det, der sker. Inde i skyen er nye stjerner under dannelse, og den proces er måske netop sat i gang af den stråling, som kommer fra Gumnebulaens klare stjerner.

Årsagen til komettågernes facon diskuteres stadig blandt astronomerne. Der er to fremherskende teorier. Sådan nogen tåger kunne oprindeligt have været kugleformede, men de er blevet forstyrret på grund af trykbølger fra supernovaeksplosioner i nærheden. Andre astronomer foreslår, at tågerne her dannes af stjernevinden of den ioniserende stråling fra varme og tunge OB stjerner. Den stråling ville i første omgang føre til dannelse af underlige formationer med det meget passende navn elefantsnabler, som så senere udvikler sig til kometglobulerne.

Det er nødvendigt at vide mere om globulernes masse, tæthed, temperatur og indre hastigheder for at kunne afgøre diskussionen. Det kan gøres ved målinger af molekylære spektrallinier, som stråler med bølgelængder i millimeterområdet - og det er lige netop det bølgelængdeområde, som radioteleskoper som ALMA kan håndtere

Billedet hører til i ESOs billedserie Cosmic Gems. Det er et formidlingsprogram, som har til formål at skabe interessante, spændende og smukke billeder med ESOs teleskoper til glæde for elever og offentligheden. At sådanne billeder også kan bruges til videnskabelige formål er kun en ekstra fordel, og de kan alle findes i ESOs videnskabelige arkiver.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1503 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1503da
Navn:CG4
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:Very Large Telescope
Instruments:FORS1

Billeder

Kometglobulen CG4 fotograferet af VLT
Kometglobulen CG4 fotograferet af VLT
Kometglobulen CG4 i stjernebilledet Puppis
Kometglobulen CG4 i stjernebilledet Puppis
Vidvinkeloptagelse af området omkring kometglobulen CG4
Vidvinkeloptagelse af området omkring kometglobulen CG4

Videoer

Zoom ind på kometglobulen CG4
Zoom ind på kometglobulen CG4
Panorama hen over kometglobulen CG4
Panorama hen over kometglobulen CG4