eso1811da — Pressemeddelelse

En hel zoologisk have af skiver omkring unge stjerner fundet med SPHERE

11. april 2018

Nye billeder fra instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope viser skiver af støv omkring nogle af de nære, unge stjerner meget mere detaljerede end vi før har set det. Der er en helt bizar variation i former, størrelser og indre strukturer. Blandt andet ser astronomerne sporene af planeter, som er under dannelse.

Instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile gør det muligt for astronomerne at fjerne det skarpe lys fra nogle af de nære stjerner, så man bedre kan se, hvad der befinder sig umiddelbart omkring stjernerne. Her er en samling af nye billeder fra SPHERE, hvor man kan se den store variation, der er i de skiver af støv og gasarter, som findes omkring unge stjerner.

Skiverne er yderst forskellige i størrelse og form - nogle har lysende ringe, nogle mørke ringe, og nogle af dem ligner endda hamburgere. Der er også store forskelle i udseendet afhængigt af, hvordan skiverne vender på himlen i forhold til os. Der er eksempler helt fra cirkulære, som vi ser lige fra fladen over ovale til tynde striber, når vi ser demnæsten nøjagtigt fra kanten.

Den primære opgave for SPHERE er at finde og studere de store exoplaneter, som kredser om de nærmeste stjerner ved direkte at tage billeder - direct imaging. Men instrumentet er også et af de bedste værktøjer til at optage billeder af de skiver, som befinder sig omkring de unge stjerner. Det er de områder, hvor der kan være en planetdannelse igang. Det er vigtigt at studere den slags skiver, når man vil finde sammenhænge imellem forholdene i skiverne og dannelsen af planeter sidenhen.

Mange af de unge stjerner her er udvalgte fra en ny undersøgelse af den stjernetype, som kaldes T Tauristjerner. Det er stjerner, som er meget unge (mindre end 10 millioner år) og som varierer i lysstyrke. I skiverne omkring den slags stjerner er der gas, støv og småplaneter, så det er alt hvad man skal bruge som byggeklodser til planetsystemer.

Billederne viser også hvordan vores eget Solsystem kan have set ud i de tidlige stadier af dannelsen for mere end fire milliarder år siden.

De fleste af billederne her er optaget som en del af projketet DARTTS-S (Discs ARound T Tauri Stars with SPHERE). Afstanden til de valgte stjerner ligger imellem 230 og 550 lysår. Til sammenligning er Mælkevejen omkring 100 000 lysår tværs igennem, så disse stjerner er forholdsvis tæt på Jorden. Selv på disse afstande er det meget svært at få gode billeder af de svage skiver, som kun lyser ved tilbagekastet lys fra deres stjerner. Selve værtsstjernen lyser så klart, at den vil overstråle alt i omgivelserne, med mindre man bruger de specielle tricks, som SPHERE er i stand til.

En anden ny observation med SPHERE er opdagelsen af en skive set fra kanten omkring stjernen med katalognummeret GSC 07396-00759. Stjernen er opdaget under oversigtsprogrammet SHINE (SpHere INfrared survey for Exoplanets). Det er en rød stjerne, som er en del af et flerstjernesystem. De er også med i DARTTS-S udvalget, men underligt nok ser lige denne skive ud til at være mere udviklet, altså ældre end den gasrige T Tauristjerne i det samme system, selvom stjernerne har nogenlunde samme alder. Dette forhold skærper naturligvis astronomernes appetit på at lære mere om skiver i almindelighed og disse i særdeleshed.

SPHERE er brugt til at optage mange flere flotte billeder, og også til at studere andre eksempler på  vekselvirkningerne imellem en planet og en skive, banebevægelserne i et ungt system, og den tidslige udvikling for en skive.

De nye resultater fra SPHERE og data fra andre teleskoper, som for eksempel ALMA, hjælper med til den revolution, som er i gang for tiden angående det at forstå omgivelserne omkring unge stjerner og de indviklede processer, som fører til planetdannelse.

Mere information

Billederne af T Tauri stjerneskiver er offentliggjort i en artikel med titlen “Disks Around T Tauri Stars With SPHERE (DARTTS-S) I: SPHERE / IRDIS Polarimetric Imaging of 8 Prominent T Tauri Disks”, af H. Avenhaus et al., i Astrophysical Journal. Opdagelsen af en skive set fra kanten rapporteres i en artikel med titlen  “A new disk discovered with VLT/SPHERE around the M star GSC 07396-00759”, af E. Sissa et al., i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Det første forskerhold består af Henning Avenhaus (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland; ETH Zurich, Institute for Particle Physics and Astrophysics, Zurich, Schweiz; Universidad de Chile, Santiago, Chile), Sascha P. Quanz (ETH Zurich, Institute for Particle Physics and Astrophysics, Zurich, Schweiz; National Center of Competence in Research “PlanetS”), Antonio Garufi (Universidad Autonónoma de Madrid, Madrid, Spanien), Sebastian Perez (Universidad de Chile, Santiago, Chile; Millennium Nucleus Protoplanetary Disks Santiago, Chile), Simon Casassus (Universidad de Chile, Santiago, Chile; Millennium Nucleus Protoplanetary Disks Santiago, Chile), Christophe Pinte (Monash University, Clayton, Australien; Univ. Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), Gesa H.-M. Bertrang (Universidad de Chile, Santiago, Chile), Claudio Caceres (Universidad Andrés Bello, Santiago, Chile), Myriam Benisty (Unidad Mixta Internacional Franco-Chilena de Astronomía, CNRS/INSU; Universidad de Chile, Santiago, Chile; Univ. Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig) and Carsten Dominik (Anton Pannekoek Institute for Astronomy, University of Amsterdam, Nederlandene).

The second team is composed of: E. Sissa (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), J. Olofsson (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland; Universidad de Valparaíso, Valparaíso, Chile), A. Vigan (Aix-Marseille Université, CNRS, Laboratoire d’Astrophysique de Marseille, Marseille, Frankrig), J.C. Augereau (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig) , V. D’Orazi (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), S. Desidera (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), R. Gratton (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), M. Langlois (Aix-Marseille Université, CNRS, Laboratoire d’Astrophysique de Marseille Marseille, Frankrig; CRAL, CNRS, Université de Lyon, Ecole Normale Suprieure de Lyon, Frankrig), E. Rigliaco (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), A. Boccaletti (LESIA, Observatoire de Paris-Meudon, CNRS, Université Pierre et Marie Curie, Université Paris Diderot, Meudon, Frankrig), Q. Kral (LESIA, Observatoire de Paris-Meudon, CNRS, Université Pierre et Marie Curie, Université Paris Diderot, Meudon, Frankrig; Institute of Astronomy, University of Cambridge, Cambridge, UK), C. Lazzoni (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien; Universitá di Padova, Padova, Italien), D. Mesa (INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien; University of Atacama, Copiapo, Chile), S. Messina (INAF-Osservatorio Astrofisico di Catania, Catania, Italien), E. Sezestre (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), P. Thébault (LESIA, Observatoire de Paris-Meudon, CNRS, Université Pierre et Marie Curie, Université Paris Diderot, Meudon, Frankrig), A. Zurlo (Universidad Diego Portales, Santiago, Chile; Unidad Mixta Internacional Franco-Chilena de Astronomia, CNRS/INSU; Universidad de Chile, Santiago, Chile; INAF-Osservatorio Astronomico di Padova, Padova, Italien), T. Bhowmik (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), M. Bonnefoy (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), G. Chauvin (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig; Universidad Diego Portales, Santiago, Chile), M. Feldt (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), J. Hagelberg (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), A.-M. Lagrange (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), M. Janson (Stockholm University, Stockholm, Sweden; Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), A.-L. Maire (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), F. Ménard (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), J. Schlieder (NASA Goddard Space Flight Center, Greenbelt, Maryland, USA; Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), T. Schmidt (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), J. Szulági (Institute for Particle Physics and Astrophysics, ETH Zurich, Zurich, Schweiz; Institute for Computational Science, University of Zurich, Zurich, Schweiz), E. Stadler (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), D. Maurel (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), A. Deboulbé (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), P. Feautrier (Université Grenoble Alpes, CNRS, IPAG, Grenoble, Frankrig), J. Ramos (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland) and R. Rigal (Anton Pannekoek Institute for Astronomy, Amsterdam, Nederlandene).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Henning Avenhaus
Max Planck Institute for Astronomy
Heidelberg, Germany
Email: havenhaus@gmail.com

Elena Sissa
INAF - Astronomical Observatory of Padova
Padova, Italy
Email: elena.sissa@inaf.it

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1811 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1811da
Navn:GSC 07396-00759
Type:Milky Way : Star : Circumstellar Material : Disk
Facility:Very Large Telescope
Instruments:SPHERE
Science data:2018ApJ...863...44A
2018A&A...613L...6S

Billeder

SPHERE viser en zoologisk have af støvskiver omkring unge stjerner
SPHERE viser en zoologisk have af støvskiver omkring unge stjerner
SPHERE images the edge-on disc around the star GSC 07396-00759
SPHERE images the edge-on disc around the star GSC 07396-00759
SPHERE-billede af støvskiven omkring IM Lupi
SPHERE-billede af støvskiven omkring IM Lupi

Videoer

ESOcast 156 Light: Flotte og forunderlige støvskiver (4K UHD)
ESOcast 156 Light: Flotte og forunderlige støvskiver (4K UHD)

Se også...