eso1820da — Pressemeddelelse

Òumuamua har fået et puf ifølge VLT

Nye observationer tyder på at den interstellare vandrefugl Òumuamua i virkeligheden er en komet

27. juni 2018

`Oumuamua - det første interstellare objekt, som er opdaget i Solsystemet - bevæger sig væk fra Solen hurtigere end ventet. Det er en overraskende og unormal opførsel, og den er opdaget i et internationalt samarbejde, som ESOs Very Large Telescope i Chile er en del af. De nye resultater antyder, at Òumuamua sandsynligvis er en komet og ikke en asteroide. Nyheden offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

Òumuamua har været observeret intensivt siden den først blev opdaget i oktober 2017[1]. Ved at kombinere observationer fra VLT og andre observatorier, har et internationalt hold astronomer opdaget, at objektet bevæger sig hurtigere end forudset. Den målte merhastighed er meget lille, og Òumuamua taber stadig fart på grund af trækket fra Solens tyngdekraft - tabet er blot ikke så stort, som almindelig himmelmekanik kan forklare.

Forskerholdet, som ledes af Marco Micheli (European Space Agency, ESA) har set på flere forskellige scenarier, for at finde en forklaring på den mærkværdige instellare besøgende og dens måde at skaffe sig større fart end ventet. Den mest sandsynlige forklaring er, at Òumuamua gasser materiale af fra overfladen på grund af opvarmningen fra Solen. Processen kaldes afgasning [2]. Trykket fra de udsendte materiale kan give et lille, men konstant puf, som vil sende Òumuamua ud af Solsystemet igen med en hastighed, som er større end forventet. Pr 1. juni 2018 er dens hastighed omkring 114 000 kilometer i timen.

Udgasning er noget, som er typisk for kometer, og det taler imod den hidtidige klassificering af Òumuamua som interstellar asteroide. "Vi mener, at det er en lille, ret underlig komet," kommenterer Micheli. "Vi kan se i vore data, at den skubbende kraft bliver mindre, des længere den kommer fra Solen, og det er noget, som er typisk for kometer."

Almindeligvis danner kometer en sky omkring sig af stof - det, som kaldes en koma - bestående af gas og støv, og også den karakteristiske hale. Men i dette tilfælde har forskerne ikke kunnet se nogen form for udgasning.

"Vi har ikke set noget til hverken støv, koma eller hale, og det er usædvanligt," forklarer medforfatter Karen Meech fra University of Hawaii, USA. Meech var leder af det forskerhold, som opdagede og beskrev Òumuamua tilbage i 2017. "Vi mener, at Òumuamua måske udspyr usædvanligt store, grove støvkorn."

Forskerne har overvejet muligheden af, at de små støvkorn, som dækker overfladen af de fleste kometer måske er eroderet væk under Òumuamuas rejse igennem det interstellare rum, så kun de større støvkorn nu er tilbage. En sky omkring den af denne type større partikler vil ikke være klar nok til at kunne observeres, men det vil kunne forklare den uventede ændring i Òumuamuas hastighed.

Ikke blot er den mulige udgasning fra Òumuamua et uløst problem, men det er dens interstellare oprindelse også. Den oprindelige ide med fortsat at observere Òumuamua var, præcist at kunne bestemme dens bane, så det måske ville have været muligt at spore dens færd baglæns til det stjernesystem, som den oprindeligt kom fra. Den nye opdagelse gør, at det bliver meget mere vanskeligt at nå det resultat.

"Hvad denne gådefulde interstellare nomade i virkeligheden er, forbliver måske ukendt," konkluderer medlem af forskerholdet Olivier Hainaut, som er astronom ved ESO. "Òumuamuas nyopdagede hastighedsforøgelse gør det mere vanskeligt at spore den tilbage til dens hjemlige stjerne udenfor Solsystemet."

Noter

[1]`Oumuamua, udtales “oo-MUU-ah-MUU-ah”. Den blev først opdaget med Pan-STARRS teleskopet ved Haleakalaobservatoriet på Hawaii. Navnet betyder 'Spejder' eller 'Forløber' på hawaiiansk, og det blev givet, fordi det er det første kendte objekt, som er kommet ind i Solsystemet et andet sted fra. De oprindelige observationer viser, at det var et aflangt lille objekt med en mørkerød farve, som passer med, at det kan være en komet.

[2] Forskerholdet overvejede flere hypoteser, for at se, om de kan forklare den uventede hastighedsændring. Det har blandt andre været Yarkovsy-effekten, som skyldes trykket fra solstrålingen, eller en eller anden form for gnidningskraft. Desuden så de på, om ændringen kunne skyldes en ændring i impuls (som for eksempel en kollision), om Òumuamua kan være et dobbeltobjekt, eller om den kan have et magnetfelt. Også den usandsynlige teori, at Òumuamua skulle være et interstellart rumskib har forskerne afvist: Den bløde og kontinuerlige hastighedsændring svarer ikke til, hvad man ville forvente af en slags raketmotor. Desuden tumler objektet rundt omkring alle sine tre akser, og det ville også være usandsynligt for et kunstigt objekt.

Mere information

Forskerholdets arbejde præsenteres i en artikel med titlen “Non-gravitational acceleration in the trajectory of 1I/2017 U1 (`Oumuamua)”, som offentliggøres i tidsskriftet Nature den 27. june 2018.

Det internationale hold astronomer bag dette arbejde består af Marco Micheli (European Space Agency & INAF, Italien), Davide Farnocchia (NASA Jet Propulsion Laboratory, USA), Karen J. Meech (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Marc W. Buie (Southwest Research Institute, USA), Olivier R. Hainaut (European Southern Observatory, Tyskland), Dina Prialnik (Tel Aviv University School of Geosciences, Israel), Harold A. Weaver (Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory, USA), Paul W. Chodas (NASA Jet Propulsion Laboratory, USA), Jan T. Kleyna (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Robert Weryk (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Richard J. Wainscoat (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Harald Ebeling (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Jacqueline V. Keane (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Kenneth C. Chambers (University of Hawaii Institute for Astronomy, USA), Detlef Koschny (European Space Agency, European Space Research and Technology Centre, & Technical University of Munich, Tyskland), and Anastassios E. Petropoulos (NASA Jet Propulsion Laboratory, USA).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Olivier Hainaut
European Southern Observatory
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6752
Email: ohainaut@eso.org

Marco Micheli
Space Situational Awareness Near-Earth Object Coordination Centre, European Space Agency
Frascati, Italy
Tel: +39 06 941 80365
Email: marco.micheli@esa.int

Karen Meech
Institute for Astronomy, University of Hawaii
Honolulu, USA
Mobil: +1 720 231 7048
Email: meech@IfA.Hawaii.Edu

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: pio@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1820 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1820da
Navn:1I/2017 U1 (‘Oumuamua)
Type:Milky Way : Interplanetary Body : Asteroid
Facility:Very Large Telescope
Science data:2018Natur.559..223M

Billeder

Illustration af den interstellare asteroide `Oumuamua
Illustration af den interstellare asteroide `Oumuamua
`Oumuamuas forudberegnede position kontra den observerede
`Oumuamuas forudberegnede position kontra den observerede

Videoer

ESOcast 167: VLT opdager, at `Oumuamua har fået et puf
ESOcast 167: VLT opdager, at `Oumuamua har fået et puf
Animation af `Oumuamuas udgasning
Animation af `Oumuamuas udgasning
`Oumuamua udgasser og roterer
`Oumuamua udgasser og roterer
Animation af `Oumuamuas passage igennem Solsystemet
Animation af `Oumuamuas passage igennem Solsystemet
Måske ser `Oumuamua sådan her ud tæt på?
Måske ser `Oumuamua sådan her ud tæt på?
Animation showing the expected and measured trajectory of `Oumuamua
Animation showing the expected and measured trajectory of `Oumuamua
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...