Meddelelse

3D kort over fjerne galakser er færdigt

VLT undersøgelse viser den rumlige fordeling af 90 000 galakser

12. marts 2013

I næsten otte år har astronomer arbejdet på at sammensætte et tredimensionelt kort over galakser indenfor to områder på den sydlige himmelhalvkugle. Arbejdet er foretaget med  VIsible MultiObject Spectrograph (VIMOS) på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. I alt er der brugt 440 timers observationstid med at måle spektrer for mere end 90 000 fjerne galakser, og kortet dækker 24 kvadratgrader af himlen, ud til en afstand, som svarer til at Universet var omkring halvt så gammelt, som det er idag[1].

I 2013 meddelte ESO, at det internationale forskerhold bag VIMOS Public Extragalactic Survey (VIPERS) havde indsamlet data for omkring 60% af de galakser, som var målet. Nu er hele datasættet klar, og det er det største oversigtsprojekt i rødforskydning, som nogensinde er foretaget med ESOteleskoper[2]. Her får vi et overblik over strukturer i det unge Univers med en hidtil uset kombination af detaljer og rumlig udstrækning. Studiet af galaksers rumlige fordeling flere milliarder år tilbage giver astronomerne mulighed for at lære mere om stoffordelingen i den allerstørste skala i Universet. På den måde kan man også undersøge virkningen af den uforklarede mørke energi i det tidlige Univers.

Allerede nu indhøster astronomerne spændende nyt fra disse enestående data. Det handler om, hvordan galakserne har udviklet siden Universet var meget yngre, og om, hvordan det afspejler sig i det, vi idag ser som store strukturer, kaldet filamenter, hobe og tomrum - voids. Offentligheden har fået adgang til det fulde datasæt i november 2016, og det er tilgængeligt i standardform på ESO-arkivet.

Noter

[1] Lyset har en endelig hastighed, så jo fjernere et objekt er, des længere tid har det taget for lyset fra det om at nå frem til os. Det betyder, at vi ser fjerne objekter som de så ud langt tilbage i tiden.

[2] Lyset fra de enkelte galakser spredes ud i de farver, som det består af inde i VIMOS-instrumentet. Det giver astronomerne mulighed for, ved en nøje analyse at finde ud af, hvor hurtigt galaksen bevæger sig væk fra os - det er det, vi sædvanligvis kalder rødforskydning. Den giver os så afstanden til galaksen, og, når vi kombinerer det med retningen til galaksen, har vi dens 3D position i Universet.

Mere information

Forskerholdet består af astronomer fra Italien, Frankrig, Polen og UK. Alle detaljer kan findes på VIPERS website.

Links

  • VIPERS website

Kontakter

Ole J. Knudsen

ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet

telefon 8715 5597, mobil 4059 4520, e-mail eson-denmark@eso.org

Om meddelelsen

Id:ann13022

Billeder

Kort over tusinder af galaksers plads i Universet med VIPERS-studiet
Kort over tusinder af galaksers plads i Universet med VIPERS-studiet
Video af 3D kort over 90 000 galakser
Video af 3D kort over 90 000 galakser