Pressemeddelelser

24. oktober 2018: Den gaståge på himlen, som har øgenavnet Skull and Crossbones (- som på Det sorte Piratflag!) er fotograferet og studeret med instrumentet FORS2 på ESOs Very Large Telescope. Det 'rigtige' navn er NGC 2467. Observationerne blev gjort i forbindelse med ESOs program Cosmic Gems, hvor teleskoperne bliver brugt til at tage flotte himmeloptagelser på de tidspunkter, hvor forholdene ikke er godt nok til at foretage videnskabelige observationer. For ikke at spilde brugbar observationstid, er der en liste af mulige mål for programmet ved hvert af teleskoperne.

17. oktober 2018: Hyperion er en kolossal struktur i det tidlige Univers - en protosupergalaksehob - som nu er opdaget af et internationalt hold astronomer. Det er sket via ny målinger med instrumentet VIMOS på ESOs Very Large Telescope, og desuden ved en nøje gennemgang af arkivdata. Det er det største objekt, som hidtil er fundet så langt tilbage i tid og rum - blot 2 milliarder år efter Big Bang.

1. oktober 2018: Der er fundet enorme kosmiske mængder af atomart hydrogen omkring fjerne galakser. Dybe observationer med spektrografen MUSE på ESOs Very Large Telescope med den fantastiske følsomhed, som MUSE har, gjorde det muligt direkte at observere svagtlysende skyer af hydrogen, som lyser op med Lyman-alphastråling i det tidlige Univers - og næsten hele himlen er dækket af dette lys, som kun ses med instrumenter.

26. september 2018: Den 26. september underskrev John Halligan T.D., Irish Minister of State for Training, Skills, Innovation, Research and Development og ESOs generaldirektør Xavier Barcons den aftale, som vil føre til, at Irland bliver medlem af ESO - Verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO ser frem til at sige velkommen til Irland, og til at komme til at samarbejde med landets astronomer og industri for yderligere at skubbe frontlinien for astronomien fremad.

12. september 2018: FORS2 er et at de instrumenter, som er monteret på ESOs Very Large Telescope. Med det er galaksen NGC 3981 fotograferet i al sin imponerende stråleglans. Optagelsen er en del af ESO Cosmic Gems programmet, hvor instrumenterne også bliver brugt, når observationsforholdene en sjælden gang ikke er gode nok til at kunne foretage videnskabelige observationer. De store teleskoper står så ikke uvirksomme hen, men bruges til at tage flotte billeder af Sydhimlen.

5. september 2018: Det banebrydende ATTRACT-initiativ kobler laboratorier i verdensklasse og managementeksperter i et fælleskab, som skal skabe et europæisk økosystem for innovation med det formål at fremme udviklingen af disruptive teknologier og deres adgang til markedet. Initiativet, som ESO er med i, kommer til at levere midler til 170 banebrydende ideer indenfor instrumenter, som måler og danner billeder. Det er projekter med et markedspotentiale, hvor målet er at skabe produkter, service, firmaer og arbejdspladser baseret på disse nye teknologier.

29. august 2018: Carinatågen er et af de største og klareste himmelobjekter, og ESOs VISTA-teleskop på Paranalobservatoriet i Chile har netop optaget et smukt billede af den. Observationer i infrarødt lys gør det muligt for VISTA at kigge ind igennem de varme gasser og det mørke støv, som ellers indhyller tågen for os, og vi ser nu myriader af stjerner; både nyfødte og nogle i de sidste dødskramper.

8. august 2018: En glimtende mængde galakser fylder dette rige billede, som er optaget med ESOs VLT Survey Teleskop - et moderne 2,6m teleskop, som er bygget til at foretage oversigtsobservationer af himlen i synligt lys. Variationerne i de mange galakser, som her er strøet hen over billedet gør det muligt for astronomerne at udforske de finere detaljer i galaksernes struktur.

30. juli 2018: Den første sikre observation af et radioaktivt molekyle i det interstellare rum er gjort med ALMA og NOEMA. Den radioaktive del af molekylet er en aluminiumisotop. Observationerne viser, at isotopen er spredt ud i rummet efter en kollision imellem de to stjerner, som har efterladt sig en rest med katalogbetegnelsen CK Vulpeculae. Det er første gang, dette grundstof er observeret direkte i en kendt kilde. Tidligere er isotopen fundet via observationer af dens udsendte gammastråler, men den præcise kilde har været ukendt.

26. juli 2018: For første gang har astronomerne fået bekræftelse på de virkninger, som er forudsagt af Einsteins Generelle Relativitetsteori for stjerner, som bevæger sig igennem de voldsomme tyngdefelter tæt ved det supertunge sorte hul i centeret af vores Mælkevej. Det er observationer med ESOs Very Large Telescope, som har givet resultatet, som er kulminationen af 26 års observationer med ESOs teleskoper i Chile.

18. juli 2018: Planeten Neptun, stjernehobe og andre himmelobjekter kan nu ses skarpere fra jordoverfladen, end Hubble Rumteleskopet er i stand til.

11. juli 2018: Her er stjernehoben RCW 38 i al sin glans, fra et nyt billede optaget med ESOs Very Large Telescope. Det er en test af kameraet HAWK-1 påmonteret det adaptive optiske system GRAAL. RCW 38 dukker frem i lysende farver og fine detaljer, og med mørke bånd, som slynger sig igennem det klare centralområde af denne unge stjernegruppe.

4. juli 2018: 2. juli 2019 vil man kunne opleve et at naturens største og mest imponerende fænomener fra ESOs La Silla Observatorium i Chile; nemlig en total solformørkelse. Set fra et givet sted er sådan noget meget sjældent - næste gang, det sker på La Silla bliver om 212 år (se video eso 2018i) - så ESO har organiseret en række muligheder for at observere og lære om fænomenet, rettet imod alle interesserede, og det foregår på stedet! Billetter kan fås fra klokken 13:00 Dansk Sommertid på fredag den 13. juli 2018.

2. juli 2018: Det er for første gang med sikkerhed lykkedes at optage et billede af en exoplanet under dannelse i den skive af støv og gas, som omgiver en ung stjerne. Den unge planet rydder sig vej igennem skiven omkring stjernen PDS 70, og det ser ud til, at exoplanetens atmosfære er skyet. Det er en optagelse med instrumentet SPHERE til planetjagt, monteret på ESOs Very Large Telescope.

27. juni 2018: `Oumuamua - det første interstellare objekt, som er opdaget i Solsystemet - bevæger sig væk fra Solen hurtigere end ventet. Det er en overraskende og unormal opførsel, og den er opdaget i et internationalt samarbejde, som ESOs Very Large Telescope i Chile er en del af. De nye resultater antyder, at Òumuamua sandsynligvis er en komet og ikke en asteroide. Nyheden offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

21. juni 2018: Einsteins generelle relativitetsteori gælder også udenfor Mælkevejen, viser den hidtil mest præcise test. Det er observationer med instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile og Hubble Rumteleskopet, som har samarbejdet om det nye resultat. Den nære galakse ESO 325-G004 fungerer som gravitationslinse, hvor lyset fra en fjernere galakse længere borte bliver afbøjet, og danner en einsteinring. Sammenligninger imellem massen for ESO 325-G004 og rummets krumning omkring den viser, at tyngdekraften også på disse astronomiske afstande opfører sig som forudsagt efter den generelle relativitetsteori.

13. juni 2018: To uafhængige forskerhold har brugt ALMA til at finde overbevisende evidens for, at der er tre purunge exoplaneter i kredsløb om den nyfødte stjerne HD 163296. De har brugt en ny teknik til at finde planeterne: Astronomerne opdagede tre forstyrrelser i den gasfyldte skive omkring den unge stjerne. De er den hidtil stærkeste evidens for, at nydannede exoplaneter er i kredsløb om stjernen, og de tre anses nu for de første exoplaneter opdaget af ALMA.

4. juni 2018: Der er langt flere tunge stjerner i galakser med kraftig stjernedannelse både i det unge Univers i en af de nærmere galakser end vi finder i mere fredelige galakser. Det er en udfordring til astronomernes nuværende teorier for, hvordan galakserne udvikler sig, så vi må revidere vores opfattelse af både historien om hvordan stjerner dannes og hvornår de forskellige grundstoffer opstår. Det er nye opdagelser med ALMA og VLT, som ligger til grund for nyhederne.

30. maj 2018: Taranteltågen lyser klart på himlen omkring 160 000 lysår borte, og den er den mest iøjnefaldende del af Den store Magellanske Sky - en af Mælkevejens satellitgalakser. Billedet her er optaget med VLT Survey Teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Man ser både selve tågen og omgivelserne i fine detaljer. I dette udsnit af det kosmiske landskab er der både stjernehobe, lysende gaståger og støv, og også efterladenskaberne efter supernovaeksplosioner. Det er det skarpeste billede, der til nu er optaget af dette område.

16. maj 2018: I den meget fjerne galakse MACS1149-JD1 startede stjernedannelsen uventet tidligt; blot 250 millioner år efter Big Bang. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. I samme forbindelse lykkedes det også at finde de hidtil fjerneste spor af oxygen, og det er den fjerneste galakse, som nogensinde er observeret med ALMA eller VLT. De nye forskningsresultater offentliggøres i tidsskriftet Nature 17. maj 2018.