Pressemeddelelser

15. december 2011: VLT Survey Telescope (VST) har fanget skønheden af den nærtliggende spiralgalakse NGC 253. Dette nye portræt er sandsynligvis det mest detaljerede vidvinkelbillede af objektet og dets omgivelser, der nogensinde er taget. Det viser at VST, det nyeste teleskop på ESO’s Paranal-observatorium, leverer billeder, der dækker store områder på himlen men samtidig har en imponerede skarphed.

14. december 2011: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget en gassky, der er flere gange tungere end Jorden og som accelerer hurtigt i retning mod det sorte hul i Mælkevejens centrum. Det er første gang nogensinde, at en sådan dødsdømt sky, som nærmer sig et supertungt sort hul, er blevet observeret. Resultaterne bliver offentliggjort den 5. januar 2012 i tidsskriftet Nature.

9. december 2011: Det Europæiske Syd Observatoriums styrende organ, ESO-Rådet, har godkendt ESO’s budget for 2012. Budgettet indeholder forberedende arbejde på vejstrækningen op til E-ELT’s fremtidige hjem på Cerro Armazones og starten på udviklingen af nogle meget udfordrende optiske komponenter til teleskopet. Nu hvor flere ESO-medlemslande har forpligtet sig til at bidrage med deres del af den nødvendige ekstra finansiering, forventes den endelige godkendelse af hele E-ELT-programmet i midten af 2012.

8. december 2011: Belgiens Kronprins besøgte ESO’s Paranal-observatorium ledsaget af en erhvervsdelegation, som undersøger den europæiske industris fremtidsmuligheder i forhold til ESO’s projekt European Extremely Large Telescope.

7. december 2011: Astronomer har fået det hidtil bedste billede af en stjerne, der har mistet det meste af sit materiale til en vampyrledsager. Ved at kombinere lys indfanget af fire teleskoper på ESO’s Paranal-observatorium er der blevet skabt et virtuelt teleskop, der er 130 meter i diameter og har et syn, der er 50 gange skarpere end NASA/ESA’s rumteleskop Hubble. Overraskende nok viser de nye resultater, at overførslen af materiale fra den ene stjerne til den anden i dette dobbeltsystem er blidere end forventet.

5. december 2011: ESO’s Very Large Telescope har fanget den hurtigst roterende stjerne, der til dato er fundet. Denne tunge, klare, unge stjerne befinder sig i vores nabogalakse den Store Magellanske Sky omtrent 160.000 lysår fra Jorden. Astronomer mener, at den måske har haft en voldsom fortid, hvor den er blevet udstødt fra et dobbeltstjernesystem af en eksploderende ledsager.

24. november 2011: Den 24. november 2011 blev ESO’s Paranal-observatorium beæret med et besøg af Deres Kongelige Højheder Prinsen og Prinsessen af Asturien.

16. november 2011: Observationer foretaget med APEX-teleskopet i lys med submillimeter-bølgelængder afslører de kolde, støvede skyer i Carina-tågen, som stjerner bliver dannet af. Dette sted for voldsom stjernedannelse, som er hjemsted for nogle af de tungeste stjerner i vores galakse, er en ideel arena til at studere samspillet mellem disse unge stjerner og de molekyleskyer, som de er blevet født af.

11. november 2011: Nye observationer peger på, at asteroiden Lutetia er en rest af det oprindelige materiale, som Jorden, Venus og Merkur blev dannet af. Astronomer har kombineret data fra ESA-sonden Rosetta, fra ESO’s New Technology Telescope og fra NASA -teleskoper. De har fundet ud af, at asteroidens egenskaber minder meget om en sjælden type af meteoritter, der er fundet på Jorden og som menes at være blevet dannet i de indre dele af Solsystemet. Lutetia må, på et eller andet tidspunkt, have bevæget sig ud til sin nuværende beliggenhed i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

2. november 2011: Et internationalt hold af astronomer har brugt det kortvarige, men strålende lys fra et fjernt gammaglimt til at studere sammensætningen af meget fjerne galakser. De nye observationer, der er blevet lavet med ESO’s Very Large Telescope (VLT), har afsløret to galakser i det tidlige Univers, som overraskende nok indeholder flere tungere grundstoffer end Solen. De to galakser er muligvis i gang med at smelte sammen. Sådanne begivenheder i det tidlige Univers har været drivkraft for dannelsen af mange nye stjerner og måske den udløsende faktor for gammaglimt.

26. oktober 2011: Astronomer har for første gang lavet en nøjagtig måling af den fjerne dværgplanet Eris’ diameter ved at fange den, mens den passerede ind foran en lyssvag stjerne. Denne begivenhed blev set i slutningen af 2010 med teleskoper i Chile, herunder det belgiske TRAPPIST-teleskop på ESO’s La Silla-observatorium. Observationerne viser, at Eris er en næsten perfekt tvilling til Pluto, når det handler om størrelse. Eris ser ud til at have en meget reflekterende overflade, hvilket tyder på, at den er dækket af et jævnt, tyndt lag is, sandsynligvis en frossen atmosfære. Resultaterne vil blive offentliggjort i tidskriftet Nature den 27. oktober 2011.

19. oktober 2011: To nyligt opdagede kuglehobe er blevet føjet til de kun 158 kuglehobe, vi kender i Mælkevejen. De er blevet fundet på nye billeder fra ESO’s kortlægningsteleskop VISTA som en del af kortlægningsprojektet Via Lactea (VVV). Denne kortlægning har også afsløret den første stjernehob, der befinder sig på den anden side af Mælkevejens centrum. Lyset fra denne hob har rejst lige gennem støvet og gassen i hjertet af vores galakse for at nå frem til os.

17. oktober 2011: Lørdag den 15. oktober åbnede det Europæiske Syd Observatorium (ESO) dørene til sit hovedkvarter i Garching bei München, Bayern, Tyskland for offentligheden. I løbet af dagen fik tusindvis af besøgende mulighed for at bygge en model i størrelsesforholdet 1:1 af spejlet på det største planlagte teleskop i verden – European Extremely Large Telescope (E-ELT) – og opleve mange andre aspekter ved ESO’s arbejde.

13. oktober 2011: Ved en ceremoni i dag i Santiago, Chile underskrev Chiles udenrigsminister, Alfredo Moreno, og ESO’s generaldirektør, Tim de Zeeuw, en aftale om European Extremely Large Telescope (E-ELT). Aftalen mellem ESO og den chilenske regering omfatter donationen af et landområde til teleskopet såvel som en længerevarende koncession om at etablere et beskyttet område rundt om teleskopet samt støtte fra den chilenske regering til etableringen af E-ELT.

12. oktober 2011: Forskere har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at undersøge det tidligere Univers på flere tidspunkter, mens det blev gennemsigtigt for ultraviolet lys. Denne korte, men dramatiske fase i den kosmiske historie – kendt som reioniseringen – fandt sted for cirka 13 milliarder år siden. Ved omhyggeligt at undersøge nogle af de fjerneste galakser, der nogensinde er blevet opdaget, har holdet for første gang været i stand til at etablere en tidslinje for reioniseringen. De har også vist, at denne fase må være gået hurtigere end astronomer hidtil har antaget.

3. oktober 2011: Menneskehedens mest komplekse jordbaserede astronomiske observatorium, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er officielt åbnet for astronomer. Det første billede fra teleskopet, som stadig er under konstruktion, viser Universet på en måde, der slet ikke kan ses med teleskoper til synligt og infrarødt lys. Tusinder af forskere fra hele verden har konkurreret om at blive blandt de første til at udforske nogle af de mørkeste, koldeste, fjerneste og mest skjulte hemmeligheder i rummet med dette nye astronomiske værktøj.

28. september 2011: Astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at optage et billede af en enorm stjerne, der hører til en af de mest sjældne stjernetyper i Universet: gule hyperkæmper. Det nye billede er det bedste, der nogensinde er taget af en stjerne af denne type, og det viser for første gang en kæmpemæssig støvet dobbeltskal, der omgiver hyperkæmpen. Stjernen og dens skal ligner en æggehvide, der omkranser en æggeblommelignende midte. Det har fået astronomerne til at kalde stjernetågen for Spejlægget.

21. september 2011: Et nyt billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet viser stjernetågen Lambda Centauri, der er en sky af glødende brint og nyfødte stjerner i stjernebilledet Centaurus (på dansk Kentauren). Stjernetågen, der også er kendt som IC 2944, bliver nogle gange kaldt Den Løbende Kylling på grund af den fuglelignende form, nogle ser i de mest lysstærke områder af tågen.

12. september 2011: Astronomer har i dag annonceret en rig fangst på mere end 50 nye exoplaneter. De nye planeter er fundet med ESO’s exoplanetjæger HARPS, som er førende på verdensplan. I samlingen er der 16 superjords-planeter, hvoraf den ene kredser ved kanten af sin stjernes beboelige zone. Ved at se på egenskaberne for alle de planeter HARPS indtil videre har fundet, har astronomerne fundet ud af, at omkring 40 % af de sollignende stjerner har mindst én planet tilknyttet, der er lettere end Saturn.

7. september 2011: ESO’s New Technology Telescope (NTT) har taget et storslået billede af den åbne stjernehob NGC 2100. Denne smukke stjernehob er omkring 15 millioner år gammel og befinder sig i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens nærtliggende satellitgalakser. Hoben er omgivet af glødende gas fra den nærtliggende Taranteltåge.

31. august 2011: Et hold af europæiske astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at opspore en stjerne i Mælkevejen, som mange troede umuligt kunne eksistere. De har opdaget, at denne stjerne næsten udelukkende består af brint og helium og kun har bemærkelsesværdigt små mængder af andre grundstoffer i sig. Den interessante sammensætning placerer stjernen i den ”forbudte zone” i en alment anerkendt teori om stjernedannelse hvilket betyder, at den aldrig burde være blevet dannet. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 1. september.

24. august 2011: ESO’s Very Large Telescope (VLT) har taget et storslået billede af et smukt, men besynderligt galaksepar, der kaldes Øjnene. Den største af de to, NGC 4438, var engang en spiralgalakse, men er blevet stærkt forvredet af sammenstød med andre galakser i løbet af de seneste få hundrede millioner år. Dette billede er det første fra ESO’s Cosmic Gems-program, et initiativ hvor ESO giver øremærket observationstid til formidlingsformål.

17. august 2011: Observationer med ESO’s Very Large Telescope har kastet lys over energikilden bag en sjælden, udstrakt sky af glødende gas i det tidlige Univers. Observationerne viser for første gang, at dette gigantiske ”Lyman-alfa blob” – et af de største kendte enkeltobjekter – får sin energi fra galakser indhyllet i den. Resultatet præsenteres i tidsskriftet Nature, der udkommer den 18. august.

10. august 2011: Dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope viser spiralgalaksen NGC 3521, der ligger omkring 35 millioner lysår væk i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Dette spektakulære objekt, der er omkring 50.000 lysår stort, har en klar og kompakt kerne omgivet af en detaljerig spiralstruktur.

3. august 2011: Med data fra det infrarøde kortlægningsteleskop VISTA på ESO’s Paranal-observatorium har et internationalt hold af astronomer opdaget 96 nye, åbne stjernehobe, der er gemt bag støv i Mælkevejen. Disse bittesmå og lyssvage objekter var usynlige i tidligere kortlægninger, men de kunne ikke undslippe de følsomme infrarøde sensorer i verdens største kortlægningsteleskop, som kan kigge gennem støvet. Det er første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

28. juli 2011: Den første europæiske antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) nåede nye højder, da den blev transporteret til observatoriets Array Operations Site (AOS) den 27. juli 2011. Antennen, der har en diameter på 12 meter, er nu ankommet til Chajnantor-sletten, 5000 meter over havoverfladen. Her skal den slutte sig til antenner fra de øvrige internationale ALMA-partnere, hvilket bringer det totale antenneantal på AOS op på 16.

27. juli 2011: Et enormt billede fra det nye VLT Survey Telescope (VST) og dets kamera OmegaCAM på ESO’s Paranal-observatorium viser en trio af lysstærke galakser i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Men snarere end galakserne i forgrunden er det de svagere objekter i baggrunden, der kan fange en astronoms opmærksomhed. VST’s skarpe kig på disse svage objekter viser, hvor kraftigt dette teleskop og OmegaCAM er, når det handler om kortlægning af det fjerne Univers.

20. juli 2011: ESO’s Very Large Telescope har optaget dette imponerende billede af stjernetågen omkring stjernehoben NGC 1929. Hoben ligger i den Store Magellanske Sky, der er en af Mælkevejens satellitgalakser. Denne stjernefødeklinik domineres af et kæmpestort eksemplar af det astronomerne kalder en superboble. Den er dannet af vinde fra unge stjerner og chokbølger fra supernovaeksplosioner.

13. juli 2011: En ny undersøgelse, der kombinerer data fra ESO’s Very Large Telescope og ESA’s XMM-Newton røntgen-rumobservatorium, har givet et meget overraskende resultat. I de seneste 11 milliarder år er størstedelen af de kæmpestore sorte huller i midten af galakserne ikke som hidtil antaget blevet aktiveret af sammensmeltninger af galakser.

6. juli 2011: Brintoveriltemolekyler er for første gang blevet fundet i det interstellare rum. Opdagelsen giver ny viden om den kemiske kobling mellem de to molekyler, der er nødvendige for liv: vand og ilt. På Jorden spiller brintoverilte en nøglerolle i kemien med vand og ozon i vores planets atmosfære og er kendt som desinfektionsmiddel eller til at afblege hår med. Nu er det blevet fundet i rummet af astronomer, som har anvendt APEX-teleskopet i Chile, der drives af ESO.

29. juni 2011: Et hold europæiske astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) og en række andre teleskoper til at opdage og undersøge den fjerneste kvasar, der til dato er fundet. Dette strålende fyrtårn, der får sin energi fra et sort hul, som er to milliarder gange tungere end Solen, er langt det mest lysstærke objekt, der endnu er opdaget i det tidlige univers. Resultaterne præsenteres i det nummer af tidskriftet Nature, der udkommer den 30. juni 2011.

23. juni 2011: Ved hjælp af VISIR-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer optaget det hidtil mest detaljerede billede af en indviklet og klar stjernetåge omkring superkæmpestjernen Betelgeuse. Denne struktur, som ligner flammer, der strømmer ud fra stjernen, bliver dannet i takt med, at dette stjernemonstrum kaster sit materiale ud i rummet.

22. juni 2011: Et forskerhold har studeret galaksehoben Abell 2744, der også kaldes Pandoras Hob. Holdet har stykket hobens indviklede og voldsomme historie sammen ved hjælp af teleskoper både i rummet og på Jorden, herunder ESO’s Very Large Telescope og rumteleskopet Hubble. Abell 2744 er tilsyneladende resultatet af et sammenstød mellem mindst fire forskellige galaksehobe og den indviklede kollision har skabt nogle underlige effekter, der aldrig før er set sammen.

8. juni 2011: VLT Survey Telescope (VST) er det seneste skud på stammen på ESO’s Paranal-observatorium og nu er VST’s første billeder af den sydlige himmel blevet offentliggjort. VST er et avanceret 2,6 meter teleskop, hvis hjerte er et enormt kamera på 268 megapixel, OmegaCAM, der er designet til at kortlægge himlen både hurtigt og med en meget fin billedkvalitet. Det er et teleskop til synligt lys, der perfekt supplerer ESO’s infrarøde kortlægningsteleskop, VISTA. Nye billeder af Omegatågen og kuglehoben Omega Centauri viser, hvad VST kan præstere.

1. juni 2011: Astronomer fra ESO har brugt Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet til at tage et billede af NGC 6744. Denne imponerende spiralgalakse ligger omtrent 30 millioner lysår væk i det sydlige stjernebillede Pavo (på dansk Påfuglen). Men det kunne næsten lige så godt være et billede af vores egen galakse, Mælkevejen, der er taget og sendt til os af en ekstragalaktisk ven. Denne galakse har nemlig en slående lighed med vores egen.

25. maj 2011: En usædvanligt klar isoleret stjerne er blevet fundet i en nærtliggende galakse – stjernen er tre millioner gange mere lysstærk end Solen. Alle andre lignende ”superstjerner” er blevet fundet i stjernehobe, men dette strålende fyrtårn lyser op i ensom majestæt. Oprindelsen af denne stjerne er et mysterium: Blev den dannet for sig selv, eller er den blevet udstødt fra en stjernehob? Begge muligheder udfordrer astronomernes forståelse af stjernedannelse.

19. maj 2011: ESO’s Very Large Telescope (VLT) har dannet makkerpar med NASA’s rumsonde Cassini for at studere en sjælden storm i atmosfæren på planeten Saturn i flere detaljer, end det nogensinde før har været muligt. Den nye undersøgelse, foretaget af et internationalt forskerhold, bliver offentliggjort i tidsskriftet Science i denne uge.

4. maj 2011: Kødkrogsgalaksen, eller NGC 2442, har en meget forvredet form. Den ene spiralarm er foldet tæt omkring sig selv og har været hjemsted for en nylig supernova, mens den anden, der er overstrøet med nylig stjernedannelse, strækker sig langt ud fra kernen. MPG/ESO 2,2 meter teleskopet og NASAs/ESAs rumteleskop Hubble har fanget to vidt forskellige billeder af denne asymmetriske spiralgalakse.

20. april 2011: Galakserne i dette kosmiske par, der er optaget af Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile, har nogle sælsomme træk, der viser, at begge medlemmer af duoen er tæt nok på hinanden til at mærke den forstyrrende virkning af hinandens tyngdekraft. Dette tyngdekrafts-tovtrækkeri har forvredet spiralformen på den ene galakse, NGC 3169, og forstyrret støvbanerne i dens ledsager NGC 3166 . Imens sidder en tredje, mindre galakse i nederste højre hjørne, NGC 3165, på første parket til at se tyngdekraften vride og flå i dens større naboer.

13. april 2011: Dette billede af stjernetågen NGC 3582, der er optaget af Wide Field Imagager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, viser gigantiske buer af gas, som har en slående lighed med protuberanser på Solen. Disse buer er formentlig slynget ud af døende stjerner, men nye stjerner bliver også født i denne stjerne-fødeklinik. Disse energirige ynglinge udsender intens ultraviolet stråling, der får gassen i stjernetågen til at gløde og skaber det fyrige billede, der ses her.

7. april 2011: Den 6. april 2011 blev ESO’s Paranal-observatorium beæret med et besøg af Tjekkiets præsident, Václav Klaus, og hans kone Livia Klausová. De benyttede samtidig chancen til at beundre Cerro Armazones, hvor det planlagte E-ELT skal placeres.

30. marts 2011: Den markante røde sky på dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope er et område af glødende brint, der omgiver stjernehoben NGC 371. Denne stjernefødeklinik ligger i vores nabogalakse, den Lille Magellanske Sky.

23. marts 2011: Observationer lavet med det Europæiske Syd Observatoriums Very Large Telescope sammen med to andre teleskoper har fundet en ny kandidat til titlen som den koldeste, kendte stjerne: En brun dværg i et dobbeltsystem, der har cirka samme temperatur som en frisklavet kop te – varm for et menneske, men ekstremt kold for en stjerneoverflade. Dette objekt er køligt nok til at krydse den diffuse linje, der adskiller kolde stjerner fra store, varme planeter.

16. marts 2011: Et nyt billede fra ESO’s Very Large Telescope er et nærbillede af den dramatiske virkning nyfødte stjerner har på de gas- og støvskyer, som de er dannet af. Stjernerne selv er ikke synlige, men materiale, som de har slynget ud, er stødt sammen med de omkringliggende gas- og støvskyer og har skabt et surrealistisk landskab af glødende buer, bobler og stråler.

9. marts 2011: Astronomer har brugt et helt arsenal af teleskoper på jorden og i rummet, herunder Very Large Telescope (VLT) på ESO’s Paranal-observatorium i Chile, til at opdage og måle afstanden til den fjerneste modne galaksehob, der endnu er fundet. Selv om vi ser denne hob som den så ud, da Universets var yngre end en fjerdedel af sin nuværende alder, minder den overraskende meget om galaksehobe i det nuværende univers.

2. marts 2011: Dette billede af NGC 247 er taget med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium. Billedet afslører de fine detaljer i denne spiralgalakse og dens flotte baggrund. Astronomer mener, at galaksens store hældning set fra Jorden kan forklare, hvorfor afstanden til denne markante galakse tidligere er blevet overvurderet.

24. februar 2011: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har et internationalt hold af astronomer studeret den kortlivede skive af materiale omkring en ung stjerne, der lige er begyndt at danne et planetsystem. For første gang er en mindre ledsager registreret, som måske er årsagen til en stor åbning i skiven. Fremtidige observationer vil afgøre, om denne ledsager er en planet eller en brun dværg.

16. februar 2011: Stjernetågen Messier 78 spiller hovedrollen i dette billede, der er taget med vidvinkelkameraet Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile, mens stjernerne, der kaster lys over dette skue, spiller en birolle. Det klare stjernelys kastes tilbage af stjernetågens støvpartikler og oplyser den med et spredt, blåt lys. Igor Chekalin vandt førstepladsen i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” med billedet af dette betagende fænomen.

2. februar 2011: Den klare galakse NGC 3621, her optaget med Wide Field Imager på 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, ser ud til at være et fint eksempel på en klassisk spiral. Men den er faktisk temmelig usædvanlig: den har ikke en central bule og kaldes derfor en ren skive-galakse.

19. januar 2011: Dette drømmeagtige billede af Oriontågen er taget med Wide Field Imager på MPG/ESO’s 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile. Denne tåge er dog meget mere end bare et smukt syn. Den giver astronomer mulighed for nærstudier af et massivt stjernedannende område, så vi kan lære mere om stjerners fødsel og udvikling. De data, der er brugt til dette billede, blev udvalgt af Igor Chekalin (Rusland), som deltog i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010”. Igors billede af Oriontågen kom på en syvendeplads i konkurrencen. Et andet af Igors billeder endte på førstepladsen.

12. januar 2011: Astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” har modtaget næsten 100 bidrag og ESO er glad for at kunne annoncere vinderne. ”Skjulte Skatte” har givet amatørastronomer mulighed for at søge i ESO’s store arkiv af astronomiske data efter en skjult kosmisk perle. Astronomi-entusiasten Igor Chekalin fra Rusland har vundet førstepræmien i denne vanskelige men givende konkurrence: en fantastisk tur til ESO’s Very Large Telescope på Paranal i Chile.

5. januar 2011: Dette nye infrarøde billede af Lagunetågen er taget som del af en femårig undersøgelse af Mælkevejen, der gennemføres med ESO’s VISTA-teleskop på Paranal-observatoriet i Chile. Dette billede er en lille del af en meget større optagelse af området omkring tågen, som igen kun er en del af et enormt kortlægningsprojekt.

30. december 2010: Republikken Brasilien underskrev i går den formelle tiltrædelsesaftale, der baner vejen for medlemskab af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). Efter regeringens ratificering bliver Brasilien det femtende medlemsland og det første uden for Europa.

16. december 2010: Gammaglimt er blandt de mest energirige begivenheder i universet, men nogle er underligt svage i synligt lys. Den til dato mest omfattende undersøgelse af disse såkaldte mørke gammaglimt har, ved hjælp af GROND-instrumentet på MPG/ESO’s 2,2 meter teleskop på La Silla i Chile, fundet ud af, at disse gigantiske eksplosioner ikke kræver eksotiske forklaringer. Deres svage lysstyrke er nu fuldt ud forklaret ved en kombination af forskellige årsager, hvoraf den vigtigste er tilstedeværelsen af støv mellem Jorden og eksplosionen.

8. december 2010: Vi kender omkring 150 rige samlinger af gamle stjerner kaldet kuglehobe, der kredser om vores galakse, Mælkevejen. Dette skarpe nye billede af Messier 107, taget af Wide Field Imager på 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, viser strukturen af en sådan kuglehob i udsøgt detalje. Studier af disse stjernesværme har afsløret meget om vores galakses historie og hvordan stjerner udvikler sig.

1. december 2010: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har et internationalt hold af astronomer for første gang analyseret atmosfæren omkring en super-Jords-exoplanet. Planeten, der er kendt som GJ 1214b, blev studeret mens den passerede ind foran sin stjerne og noget af stjernelyset passerede gennem planetens atmosfære. Vi ved nu, at atmosfæren enten består mest af vanddamp eller er domineret af tykke skyer eller dis. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet Nature den 2. december 2010.

24. november 2010: Ved at finde den første dobbeltstjerne, hvor en pulserende cepheide-variabel og en anden stjerne passerer ind foran hinanden, har et internationalt hold af astronomer løst et årtier gammelt mysterium. Orienteringen af de to stjerners baner i dobbeltstjernesystemet har gjort det muligt at måle cepheidens masse med en hidtil uset nøjagtighed. Indtil nu har astronomer haft to uforenelige teoretiske forudsigelser af cepheiders masser. Det nye resultat viser, at forudsigelsen fra teorien om stjerners pulsation er lige i øjet, mens forudsigelsen fra teorien om stjerners udvikling er i strid med de nye observationer.

18. november 2010: Et europæisk hold af astronomer har opdaget en exoplanet i kredsløb om en stjerne, der er kommet ind i Mælkevejen fra en anden galakse. Opdagelsen er gjort ved hjælp af MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Den Jupiter-lignende planet er meget usædvanlig, da den kredser om en stjerne, der nærmer sig slutningen af sit liv, og måske snart bliver opslugt af den. Det giver indblik i vores eget planetsystems skæbne i en fjern fremtid.

10. november 2010: Astronomer fra det Europæiske Syd Observatorium har lavet et spektakulært nyt billede af den berømte galakse ved navn Atomer-for-fred (Atoms-for-Peace, NGC 7252). Dette galaktiske trafikuheld, der er blevet dannet ved et sammenstød mellem to galakser, giver astronomer en fremragende mulighed for at studere, hvordan sammensmeltningen af galakser påvirker udviklingen af galakser i universet.

4. november 2010: Et nyligt indviet datakabel, der strækker sig 100 kilometer gennem Chiles barske Atacama-ørken, skaber nye muligheder for ESO’s Paranal-observatorium og Observatorio Cerro Armazones. Ved at koble disse faciliteter til den latinamerikanske rygrad for transmission af videnskabelige data, lukkes det sidste hul i højhastighedsforbindelsen mellem observatorierne og Europa.

27. oktober 2010: Seks spektakulære spiralgalakser ses i et klart nyt lys på billeder fra ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile. Billederne er taget i infrarødt lys ved hjælp af det imponerende kraftige HAWK-I-kamera, og de vil hjælpe astronomer med at forstå, hvordan de bemærkelsesværdige spiralmønstre i galakser dannes og udvikler sig.

20. oktober 2010: Et europæisk hold af astronomer har ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) målt afstanden til den hidtil fjerneste galakse. Ved omhyggeligt at analysere den meget svage glød fra galaksen har de fundet ud af, at de ser den på det tidspunkt, hvor universet kun var omkring 600 millioner år gammelt (en rødforskydning på 8,6). Det er de første bekræftende observationer af en galakse, hvis lys får den ugennemsigtige brinttåge, som fyldte kosmos på dette tidlige tidspunkt, til at lette. Resultaterne offentliggøres den 21. oktober i tidsskriftet Nature.

13. oktober 2010: Nye observationer fra ESO’s Very Large Telescope viser for første gang direkte, at unge galakser kan vokse ved at suge til sig af den kølige gas omkring dem og bruge det som brændstof til at danne af mange nye stjerner. I de første få milliarder år efter big bang steg massen af en typisk galakse dramatisk. Forståelsen af hvorfor det skete, er et af de mest påtrængende spørgsmål i moderne astrofysik. Resultaterne præsenteres den 14. oktober i tidsskriftet Nature.

6. oktober 2010: Et nyt infrarødt billede fra ESO’s kortlægningsteleskop, VISTA, viser et ekstraordinært landskab af glødende tråde af gas, mørke skyer og unge stjerner i stjernebilledet Monoceros (Enhjørningen). Dette stjernedannende område, kendt som Monoceros R2, er indhyllet i en kæmpestor mørk sky. Området er næsten helt skjult af interstellart støv, når det ses i synligt lys, men er spektakulært set i infrarødt lys.

22. september 2010: Et nyt billede taget med det kraftige HAWK-I-kamera, der sidder på ESO’s Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile, viser den smukke bjælkespiralgalakse NGC 1365 i infrarødt lys. NGC 1365 er medlem af Fornax-galaksehoben og ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden.

8. september 2010: ESO har frigivet et spektakulært nyt billede af NGC 300: en spiralgalakse, der ligner Mælkevejen og ligger i den nærtliggende Sculptor-gruppe af galakser. Denne 50 timers eksponering, der er taget med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, afslører strukturen af galaksen i stor detalje. NGC 300 ligger ca. seks millioner lysår væk og har en tilsyneladende størrelse på himlen, der er omkring to tredjedele af fuldmånens.

1. september 2010: Galaksen NGC 4666 indtager ærespladsen midt i dette nye billede optaget i synligt lys med Wide Field Imager, der sidder på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile. NGC 4666 er en bemærkelsesværdig galakse med meget voldsom stjernedannelse og en udsædvanlig ”supervind” af udstrømmende gas. Den er tidligere blevet observeret i røntgen af ESA’s rumteleskop XMM-Newton, og billedet, som præsenteres her, blev taget for at muliggøre fortsatte undersøgelser af andre objekter, der var blevet opdaget med røntgen-observationerne.

24. august 2010: Ved at bruge ESO’s uovertrufne HARPS-instrument har astronomer opdaget et planetsystem med mindst fem planeter, der kredser om den sollignende stjerne HD10180. Forskerne har også set tegn på, at to andre planeter kan være til stede, hvoraf den ene vil være den letteste, der nogensinde er fundet. Dermed vil systemet minde om vores Solsystem med hensyn til antallet af planeter (syv i forhold til Solsystemets otte planeter). Derudover har holdet fundet ud af, at planeternes afstand til deres stjerne ser ud til at følge et regelmæssigt mønster, som også ses i vores Solsystem.

18. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har europæiske astronomer for første gang vist, at en magnetar – en usædvanlig type neutronstjerne – er blevet dannet af en stjerne, der er mindst 40 gange tungere end Solen. Dette resultat er en stor udfordring for de gældende teorier om, hvordan stjerner udvikler sig. En så tung stjerne som denne skulle nemlig være blevet til et sort hul og ikke en magnetar. Det rejser nu et grundlæggende spørgsmål: hvor tung skal en stjerne egentlig være for at blive til et sort hul?

11. august 2010: Astronomer, der afsøger himlen som en del af ESO’s kortlægningsprojekt VISTA Magellanic Cloud Survey, har lavet et spektakulært billede af Taranteltågen i vores nabogalakse, den Store Magellanske Sky. Dette panoramabillede i nærinfrarødt lys fanger selve stjernetågen i stor detalje samt de rige omkringliggende områder af himlen. Billedet blev lavet i startfasen af en meget ambitiøs kortlægning af vores nabogalakser, de Magellanske Skyer, og deres omgivelser.

4. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har astronomer for første gang fået et tredimensionelt billede af fordelingen af det inderste materiale, der er blevet slynget ud ved en nylig stjerneeksplosion. Ifølge de nye resultater var den oprindelige eksplosion ikke bare kraftig. Den var også mere koncentreret i en bestemt retning. Dette er en stærk indikation af, at supernovaen må have været meget turbulent, og det støtter de seneste computermodeller.

28. juli 2010: Et spektakulært nyt billede fra ESO’s Wide Field Imager på La Silla-observatoriet i Chile, viser den funklende og usædvanlige stjerne WR 22 og dens farverige omgivelser. WR 22 er en meget varm og klar stjerne, der spreder sin atmosfære ud i rummet med en rate, der er mange millioner gange større end for Solens vedkommende. Den ligger i den ydre del af den dramatiske Carinatåge, som den er dannet af.

21. juli 2010: Ved at anvende en kombination af instrumenter på ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget de til dato tungeste stjerner, hvor den ene er blevet født med masse, der er mere end 300 gange større end Solens. Det er dobbelt så meget som den nuværende almindeligt anerkendte grænse på 150 gange Solens masse. Eksistensen af disse monstre, der er millioner af gange mere lysstærke end Solen og som taber sig på grund af kraftige vinde, kan give et svar på spørgsmålet om ”hvor tunge kan stjerner blive?”.

14. juli 2010: Astronomer har lavet det første billede af en støvet skive, der ligger tæt omkring en tung babystjerne. Det er et direkte tegn på, at tunge stjerner dannes på samme måde som deres mindre brødre. Denne opdagelse, der er gjort takket være en kombination af ESO’s teleskoper, er beskrevet i en artikel i denne uges udgave af Nature.

7. juli 2010: Ved at kombinere observationer med ESO’s Very Large Telescope og NASA’s Chandra røntgenteleskop har astronomer opdaget de kraftigste jetstråler, der nogensinde er set fra et sort hul, som kun er få gange tungere end Solen – et stellart sort hul. Objektet, der også er kendt som en mikrokvasar, blæser en enorm boble af varm gas. Med en størrelse på 1.000 lysår er den dobbelt så stor som andre tilsvarende bobler og selve mikrokvasaren er mange gange mere kraftfuld end nogen anden kendt mikrokvasar. Opdagelsen er beskrevet i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.

30. juni 2010: Dette storslåede billede af området omkring stjernen R Coronae Australis er en kombination af optagelser lavet med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. R Coronae Australis ligger i hjertet af et nærtliggende stjernedannende område og er omgivet af en fin blålig refleksionståge, der er indhyllet i en stor støvsky. Billedet afslører overraskende nye detaljer på denne dramatiske del af himlen.

23. juni 2010: Astronomer har for første gang målt en superstorm i atmosfæren på en exoplanet, den velstuderede ”varme Jupiter” HD209458b. Højpræcisions-målinger af kuliltegas viser, at gassen strømmer med enorm hastighed fra planetens ekstremt varme dagsside til den køligere natside. Observationerne har også for første gang gjort det muligt at måle planetens banehastighed, hvilket giver en direkte bestemmelse af dens masse.

16. juni 2010: Et spektakulært nyt billede af Sculptor-galaksen (NGC 253) er blevet optaget med ESO’s VISTA-teleskop på Paranal-observatoriet i Chile. Billedet er optaget som del af en af teleskopets første observationskampagner. Ved at observere i infrarødt lys er VISTA’s optagelser mindre påvirket af støv og afslører et utal af kølige stjerner samt en fremtrædende bjælke af stjerner hen over galaksens kerneområde. VISTA-billedet giver masser af ny information om galaksens historie og udvikling.

10. juni 2010: For første gang har astronomer været i stand til direkte at følge en exoplanets bevægelse, mens den vandrer fra den ene side af sin stjerne til den anden. Planeten har den mindste bane af alle exoplaneter, der hidtil er blevet optaget direkte. Den ligger i næsten samme afstand fra sin stjerne, som Saturn gør fra Solen. Forskerne mener, at den kan være dannet på samme måde som kæmpeplaneterne i Solsystemet. Fordi stjernen er så ung, viser denne opdagelse, at gaskæmper kan dannes i gas- og støvskiver på kun nogle få millioner år, hvilket er kort tid på kosmisk tidsskala.

8. juni 2010: Et nyt robotteleskop er blevet taget i brug på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. TRAPPIST (TRAnsiting Planets and PlanetesImals Small Telescope) er øremærket til at undersøge planetsystemer på to forskellige måder: registrering og karakterisering af planeter uden for Solsystemet (exoplaneter) og studier af kometer, der kredser om Solen. Teleskopet, der er 60 cm, styres fra et kontrolcenter, som ligger 12.000 km væk i Liège i Belgien.

4. juni 2010: Raymond Wilson har fået tildelt Kavli-prisen 2010 i astrofysik. Hans banebrydende forskning i optik ved ESO har muliggjort nutidens gigantiske teleskoper takket være den teknologi, der kaldes ”aktiv optik”. Wilson, der er grundlæggeren og den oprindelige leder af optik- og teleskopgruppen ved ESO, deler million-dollar prisen med to amerikanske forskere, Jerry Nelson og Roger Angel.

1. juni 2010: I deres bestræbelser på at forstå universet retter astronomer ofte deres teleskoper mod den Store Magellanske Sky (Large Magellanic Cloud: LMC), der er en af Mælkevejens nærmeste galaksenaboer. I dette spektakulære nye billede fra Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile udfolder der sig et himmelsk menageri af forskellige objekter og fænomener i en del af LMC – fra store kuglehobe til rester efter klare supernovaeksplosioner. Denne fascinerende optagelse bidrager med data til en bred vifte af forskningsprojekter, der handler om stjerners liv og død og galaksers udvikling.

19. maj 2010: ESO har i dag frigivet et smukt billede af den nærtliggende galakse Messier 83. Billedet er taget med HAWK-I-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile. Billedet viser galaksen i infrarødt lys og det er et af de skarpeste og mest detaljerede billeder af Messier 83, der nogensinde er taget fra Jorden.

5. maj 2010: ESO har i dag offentliggjort et nyt vidvinkelbillede, der viser mange tusinde fjerne galakser – bl.a. en stor gruppe, der er den tunge galaksehob kendt som Abell 315. Selvom den ser tætpakket ud, er denne samling af galakser dog kun ”toppen af isbjerget”. Ligesom de fleste galaksehobe er Abell 315 nemlig domineret af mørkt stof. Hobens enorme masse afbøjer lyset fra bagvedliggende galakser og forvrænger deres observerede form en anelse.

26. april 2010: I dag, den 26. april 2010, har ESO Rådet valgt Cerro Armazones som det foretrukne hjemsted for det planlagte 42 meter European Extremely Large Telescope (E-ELT). Cerro Armazones er et 3060 meter højt bjerg i den centrale del af Chiles Atacama-ørken. Det ligger omkring 130 kilometer syd for byen Antofagasta og cirka 20 kilometer fra Cerro Paranal, som er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope.

21. april 2010: Kattepotetågen, NGC 6334, er en enorm kosmisk fødeklinik, hvor hundredvis af tunge stjerner bliver dannet. Et storslået nyt ESO-billede viser infrarødt lys, der trænger gennem den glødende gas og de blokerende støvskyer og afslører nogle af kattens skjulte unge stjerner. Billedet er taget med Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) på Paranal-observatoriet i Chile.

13. april 2010: Opdagelsen af ni nye exoplaneter, der passerer ind foran deres stjerner, annonceres i dag på United Kingdom National Astronomy Meeting. Ved at kombinere disse nye resultater med tidligere observationer af exoplaneter, der passerer ind foran deres stjerner, har astronomer gjort en overraskende opdagelse. Seks ud af 27 exoplaneter har vist sig at være i kredsløb i den modsatte retning end deres stjernes rotation – det modsatte af, hvad der er tilfældet i vores eget Solsystem. De nye opdagelser udgør en uventet og alvorlig udfordring for de nuværende teorier om planetdannelse. De tyder også på, at planetsystemer med exoplaneter af den type, der er kendt som varme jupiterplaneter, sandsynligvis ikke indeholder jordlignenede planeter.

7. april 2010: Den første infrarøde analyse nogensinde af atmosfæren på Neptuns måne Triton viser, at sommeren er i fuld gang på månens sydlige halvkugle. Ved at anvende ESO’s Very Large Telescope har et europæisk forskerhold opdaget kulilte og har for første gang påvist metan i Tritons tynde atmosfære vha. jordbaserede målinger. Observationerne har afsløret, at den tynde atmosfære forandrer sig med årstiden, idet den bliver tykkere, når den bliver varmere.

31. marts 2010: I dag har ESO frigivet et billede af den forholdsvis ukendte svage tåge Gum 19, der i infrarødt lys er mørk på den ene side og lys på den anden. På den ene side er varm brintgas oplyst af en blå superkæmpestjerne ved navn V391 Velorum. Nye stjerner dannes i det bånd af lysende og mørkt materiale, der indrammer V391 Velorum til venstre i billedet. Efter mange årtusinder vil disse unge stjerner sammen med V391 Velorum’s eksplosive død som en supernova, sandsynligvis ændre Gum 19’s nuværende Janus-agtige udseende.

24. marts 2010: Astronomer har længe vidst, at mange kortlægninger af det meget fjerne Univers ikke har observeret en stor del af den totale lysmængde. Nu har astronomer fundet ud af, at en stor del af de galakser, hvis lys har været 10 milliarder år om at nå os, indtil nu er blevet overset. Denne opdagelse er gjort takket være en meget dybtgående kortlægning lavet med to af de fire gigantiske 8,2 meter teleskoper, der udgør ESO’s Very Large Telescope (VLT) og et speciallavet filter. Kortlægningen har også gjort det muligt at afsløre nogle af de mest lyssvage galakser, der nogensinde er fundet på dette tidlige tidspunkt i Universets historie.

21. marts 2010: For første gang har astronomer foretaget direkte målinger af størrelsen og lysstyrken af områder i en meget fjern galakse, hvor nye stjerner bliver født. Det er sket takket være en tilfældig opdagelse gjort med APEX-teleskopet. Galaksen er så fjern, at dens lys har været så lang tid om at nå frem til os, at vi ser den som den så ud for 10 milliarder år siden. En komisk ”gravitationslinse” forstørrer galaksen og giver os et nærbillede, der ellers ville være umuligt. Dette lykketræf afslører, at galakser i det tidlige Univers har et hektisk og energisk stjernedannende liv, med stjernefabrikker, der dannes hundrede gange hurtigere end i mere nutidige galakser. Denne forskning er offentliggjort online i dag i tidsskriftet Nature.

17. marts 2010: Ved at kombinere observationer fra CoRoT-satellitten og ESO’s HARPS-instrument, har astronomer opdaget den første ”normale” exoplanet, der kan studeres i stor detalje. Planeten, der kaldes Corot-9b, passerer jævnligt ind foran en sollignende stjerne, der befinder sig 1.500 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Serpens (Slangen).

16. marts 2010: Nye banebrydende termiske billeder taget med ESO’s Very Large Telescope og andre kraftige jordbaserede teleskoper viser hvirvler af varm luft og kølige områder, der aldrig før er set i Jupiters store røde plet. Billederne giver forskere mulighed for at lave de første detaljerede vejrkort for de indre dele af det gigantiske stormsystem, der sammenkæder stormens temperatur, vind, tryk og sammensætning med dens farve.

3. marts 2010: Den delikate tåge NGC 1788, der ligger i et mørkt og ofte overset hjørne af stjernebilledet Orion, ses på et nyt og fint nuanceret billede, som ESO frigiver i dag. Selv om denne spøgelsesagtige sky er temmelig isoleret fra Orions klare stjerner, har stjernernes kraftige vinde og lys haft en stærk indvirkning på tågen, har givet den sin form og gjort den til hjemsted for en masse nyfødte stjerner.

24. februar 2010: I dag har ESO frigivet et dramatisk nyt billede af NGC 346, der er det mest lysstærke stjernedannende område i vores nabogalakse, den Lille Magellanske Sky. Galaksen ligger 210.000 lysår væk i retning mod stjernebilledet Tucana (Peberfuglen). Lyset, vinden og varmen fra tunge stjerner har spredt den glødende gas i og omkring denne stjernehob, hvilket har givet den omkringliggende tåge en tjavset struktur, der ligner et spindelvæv. NGC 346 er ligesom andre smukke astronomiske scenerier et uafsluttet værk, der er i stadig forandring. Stadig flere stjerner vil blive dannet af det luftige materiale i området. Når de tænder, vil de sprede overskydende gas og støv og derved lave store udskæringer i dette strålende objekts ansigt.

17. februar 2010: Efter i årevis succesfuldt at have skjult sig, er de mest primitive stjerner uden for vores galakse, Mælkevejen, endelig blevet fundet. Nye observationer lavet med ESO’s Very Large Telescope er blevet brugt til at løse en vigtig astrofysik gåde om de ældste stjerner i vores galaktiske nabolag – der er afgørende for vores forståelse af de tidligste stjerner i Universet.

10. februar 2010: Oriontågen afslører mange af sine hemmeligheder på et dramatisk billede taget af ESO’s nye VISTA kortlægningsteleskop. Teleskopets store synsfelt viser hele tågen i al sin pragt og VISTA’s infrarøde syn gør det også muligt at kigge dybt ind i støvede områder, der normalt er skjulte. Her afsløres den udsædvanlige opførsel af meget aktive unge stjerner, der er begravet her.

3. februar 2010: ESO offentliggør i dag et storslået VLT-billede af den gigantiske stjernefødeklinik NGC 3603, hvor stjerner konstant bliver født. Indhyllet i denne maleriske tåge er en af de mest lysstærke og kompakte hobe af unge, tunge stjerner i vores galakse, Mælkevejen. Den fungerer derfor som et fremragende ”lokalt” sidestykke til meget aktive stjernedannende områder i andre galakser. Hoben er også vært for den tungeste stjerne, der indtil videre er blevet ”vejet”.

27. januar 2010: Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget et sort hul af den type, der er i samme vægtklasse som stjerner. Det sorte hul ligger imidlertid i en anden galakse og er dermed meget længere væk end tidligere fund. Med en masse på over femten gange Solens, er det også det næsttungeste sorte hul af denne type, der nogensinde er fundet. Det er knyttet til en stjerne, der snart selv vil blive til et sort hul.

20. januar 2010: ESO har netop offentliggjort et fantastisk nyt billede af den enorme sky, der er kendt som Kattepote-tågen eller NGC 6334. Dette komplekse område af gas og støv, hvor utallige tunge stjerner fødes, ligger nær centrum af Mælkevejen og er voldsomt tilsløret på grund af mellemliggende støvskyer.